Politiken søndag: Selvom ansatte i stigende grad dropper fagforeningerne, er deres retsstilling paradoksalt nok blevet forbedret. Forklaringen er, at vores arbejdsliv i højere grad reguleres af direktiver fra EU og love fra Christiansborg og mindre af, hvad fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne enes om til overenskomstforhandlingerne. Lettere at gå til domstolene »Beskyttelsen af den enkelte lønmodtager bliver bedre og bedre. Reglerne er ofte ikke bare en forbedring for folk, der er dækket af en overenskomst, men især for dem, der ikke er dækket af en overenskomst. Med de her regler i hånden kan du gå til domstolene med din sag i højere grad end tidligere. Udviklingen sker på bekostning af fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne. Det er noget, alle ved, men ingen siger«, siger advokat Henrik Karl Nielsen. I mange år har det danske arbejdsliv været reguleret af de aftaler, som lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverens ditto har forhandlet sig frem til. De dækker cirka fire ud af fem ansatte. Det har EU ændret ved. For eksempel ved at fastsætte regler mod forskelsbehandling. Dels er regelerne en forbedring, dels gælder de for alle. Færre i fagforening På trods af at flere er kommet i arbejde, har færre følt det nødvendigt at være medlem af en fagforening. Siden 1994 har fagforeningerne måttet se deres medlemstal svinde ind med cirka 50.000. I stedet henvender folk sig til advokater eller såkaldte 'alternative' fagforeninger såsom Kristelig Fagforening. Eller får ingen hjælp overhovedet, hvis de får problemer. Men det er ikke lige uproblematisk. »Mange sager kommer ikke frem, fordi folk ikke har råd til en advokat. Og mange sager går i vasken, fordi mange advokater ofte ikke er specialiserede i det her, fordi det er et nyt område i udvikling. Det kan være et problem, fordi en uorganiseret ikke kan vurdere, om advokaten har den ekspertise, der skal til for at klare sagen«, siger advokat Bjarke Vejby. Professor jur. dr. Ole Hasselbalch, der er ekspert i arbejdsret, bekræfter tendensen. »Der kommer flere og flere sager af den slags. Det hænger sammen med, at folk har opgivet deres traditionelle forhold til fagforeningerne. Men mange føler alligevel et behov, og så får man nye versioner af kollisioner«, siger han. Dømte brødre kostede jobbet Det illustrerer en sag fra Århus. Her blev en kvinde afskediget fra sit rengøringsjob, efter at hendes to brødre blev dømt i en massevoldtægtssag. Hendes fagforening, Kristelig Fagforening, mente ikke, at de kunne hjælpe hende. Men nu har konkurrenten, Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), besluttet at gå ind i sagen og om muligt hjælpe kvinden. »Fordi det er os, der har tegnet overenskomst med arbejdsgiverne, og fordi vi har forhandlingsretten på området. Og fordi det lyder, som om hun er blevet uretfærdigt behandlet«, siger Henny Kristiansen, der er lokalformand for KAD.