Politikere vil også oplyses om driftsudgift

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Det er ikke nok at sige, hvor meget en investering vil koste, når man køber den. Det er lige så vigtigt at oplyse, hvor dyr i drift, den vil være. Det mener medlemmer af Folketingets Finansudvalg, og de har nu spurgt finansminister Pia Gjellerup (S) om ikke hun vil arbejde på at ændre reglerne til de aktstykker, som medlemmerne får. »Jeg har forstået, det ikke er normen at oplyse os om, hvor store driftsudgifterne til for eksempel en IT-investering bliver. Men det er en væsentlig oplysning, så det må vi have ændret«, siger medlem fra Enhedslisten, Frank Aaen. »Hvis det gennemføres, kunne det være en nyskabelse og et godt redskab for Finansudvalget«, siger medlem fra Frihed 2000, Kim Behnke. Snor i udgifter Medlemmer i udvalget holder snor i ministeriernes udgifter, og det kan ske gennem et aktstykke, der viser, hvor meget en investering vil koste. Den udgift skal medlemmerne godkende. For nylig kunne Politiken oplyse, at udgifterne til det skandaleramte edb-system i arbejdsformidlingerne (AF) i år er budgetteret til at være 92.983.200 kroner. Det viser et papir fra Arbejdsmarkedsstyrelsens IT-kontor. Dermed er Amanda tre gange så dyrt i drift som det system, AF skrottede. I den forbindelse sagde flere medlemmer af finansudvalget, at den udgift havde arbejdsminister Ove Hygum (S) aldrig præsenteret dem for. Dårlig undskyldning Men ifølge Arbejdsministeriet har ministeren fortalt om den store udgift. Dels ved drypvis i forskellige aktstykker at oplyse forskellige tal. Dels på side 18 i en rapport om Amanda, som tre eksperter i efteråret præsenterede. Det kan imidlertid langtfra opfattes som en orientering, mener blandt andre Frank Aaen. »Det er en dårlig undskyldning. Vi har aldrig fået det samlede billede«, siger han. Arbejdsministeriet har hele tiden fastholdt, at det vil betale de høje udgifter til edb-systemet gennem AFs ordinære driftsbevilling. Det vil sige det beløb, som AF får hvert år på finansloven. Men når driftsudgifterne bliver så høje, så må AF spare et andet sted. For eksempel på personale. »Amanda har stjålet og vil stjæle ressourcer, der skulle være brugt til gavn for de arbejdsløse«, siger Frank Aaen. Amanda har i forvejen kostet knap en halv milliard blot at udvikle og skabe. Oven i det beløb skal lægges 'Amanda-relaterede' udgifter, for eksempel nyt kontorudstyr. De var allerede i 1999 på 123,4 millioner kroner. Plus ekstraudgifter til at uddanne personalet i flere omgange. Ifølge et notat fra 10. august 1999 var det 59 millioner kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her