Politiken fredag: Danskerne er ikke for dumme. De er bare for små. Nye europæiske tal viser, at danskerne ligger under EU-gennemsnittet, når det gælder patentansøgninger. Forklaringen er, at det store flertal af de danske virksomheder er for små. De har ikke ressourcerne til at producere ny viden. »Det er et faresignal for dansk erhvervsliv, at vi ikke er i stand til at følge med i det globale kapløb om viden. Og der er behov for, at vi bliver bedre til at beskytte vores viden«, siger Bjarne Lundager Jensen, forskningschef i Dansk Industri. Han mener, at den globale økonomi bliver mere og mere gennemsigtig. Dermed bliver risikoen større for, at andre landes virksomheder løber med dansk viden og produkter. »Vores erhvervsstruktur har altid været til hinder for, at danske virksomheder udviklede ny viden«, siger Mogens Kring, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen. Hans pointe er, at en virksomhed typisk skal være stor for at udvikle ny viden, der kan patenteres. Pointen med patenter er at beskytte den viden, det typisk har taget virksomhederne mange år og kroner at udvikle. Finsk tigerspring I den europæiske toptre finder vi Tyskland med 493 patentansøgninger pr. mio. indbyggere tæt fulgt af to nordiske lande, nemlig Sverige og Finland. Alle tre lande har store industrikoncerner, der har kapacitet til at udvikle ny viden. Specielt har finske virksomheder taget et tigerspring frem. Den finske region Uusimaa ligger nr. fire på topti-listen over de regioner med de fleste højteknologiske patentansøgninger. »Dansk eksport har heller aldrig været særlig højteknologisk. Vi har fra tidernes morgen været et land, hvor landbrugsproduktion betyder meget,« siger kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Han peger på, at de danske tal for patentansøgninger viser, at vi er dårlige til at udvikle ny viden. Det er dyrt at være en lille dansk virksomhed i patentspillet. Oven i det er det dybt bureaukratiske mareridt for en opfinder at få et patent, der gælder i EU. Først skal han igennem en omstændelig procedure i det europæiske patentkontor i München, hvor patentet skal oversættes til samtlige af de sprog, hvor det skal gælde. I EU alene er det 11 sprog. Oveni kommer så, at udgifterne ikke stopper, hvis patentet kommer i hus. En dansk virksomhed skal selv lægge sag an i det land, hvor deres patent bliver krænket. Eksperter peger på, at en del virksomheder derfor bare satser på at udnytte deres teknologiske forspring, så længe det varer i stedet for at få de dyre patenter. Europæisk industri arbejder på, at kommissionens forslag om et nyt EU- patent kun skal oversættes til ét sprog. Engelsk. Kommissionen vil også have, at virksomheder kun skal til én EU-domstol med patentsager. Og ikke skal farte europæiske retssale rundt med deres patentsager. Erhvervsminister Ole Stavad har ikke været at træffe for en kommentar.