FDB styrer med kursen direkte mod en ny tørklædesag, efter at to brugsforeninger i Gentofte og Hedehusene har afvist at ansætte en ung, muslimsk kvinde enten med henvisning til kvindens navn eller hendes ønske om at bære tørklæde i butikken. Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) har gennem fire måneder forsøgt at komme i dialog med FDBs ledelse om sagen, men trods adskillige rykkerbreve har FDB ignoreret de seneste henvendelser, og nu sender DRC sagen til en advokat med krav om erstatning til kvinden. Sagen handler om den 22-årige Hamama, der den 7. november sidste år telefonisk søgte de to ledige jobs som salgsassistent, som var slået op på FDBs internetside. Samtalerne foreligger på bånd, og DRC er ikke i tvivl om, at de to brugsforeningers afvisning af kvinden er et tydeligt udtryk for diskrimination og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Overfor SuperBrugsen i Hedehusene præsenterede hun sig som Hamama og spurgte, om der var et problem i at bære tørklæde. Svaret fra brugsuddeleren var, at forretningen "ikke var glad for det", og bestyreren forventede i øvrigt at kunne rette op på nogle interne samarbejdsproblemer med en nuværende medarbejder, og derfor var der kun 50 procents chance for, at stillingen rent faktisk var ledig. Der var ansøgningsfrist dagen efter. Et kvarter senere ringede en dansk bekendt til Hamama og spurgte til jobbet, og her lød beskeden fra butiksbestyreren, at han ville "holde deadline lidt tilbage", hvis han kunne "lokke" hende til at sende "sådan en kortfattet ansøgning". I tilfældet med SuperBrugsen i Gentofte præsenterede Hamama sig ved sit kælenavn Heidi, og her bekræftede souschefen straks, at stillingen var ledig. Men da Heidi spurgte til forretningens holdning til tørklæder, lød beskeden, at forretningen ikke ansætter piger med tørklæde. Ifølge juridisk konsulent i DRC, Malene Skytte Hansen, har alle samtalerne været holdt i en behagelig tone, men det efterlader et indtryk af, at FDB ikke ønsker at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk, og det er i modstrid med FDBs integrationspolitik. »De har afvist hende og i dette tilfælde ekskluderet hende fra arbejdsmarkedet enten på grund af hendes navn eller på grund af hendes tørklæde. Det er svært at sige, hvad der er værst, men når det sker på grund af et fremmedklingende navn, rammer det en langt større befolkningsgruppe, og det vidner om en kedelig politik, som normalt ikke ligner FDB«, siger Malene Skytte Hansen. DRC kontaktede første gang FDB om sagen den 30. november sidste år og henviste blandt andet til den såkaldte Magasin-dom fra Østre Landsret om en erhvervspraktikant, der blev afvist, fordi hun bar tørklæde. Dommen slog fast, at forretningens imagehensyn ikke betragtes som objektivt og proportionalt for at kunne afvise personer med tørklæde, og pigen fik tilkendt 10.000 kroner i erstatning. DRC fik først svar den 3. januar i år, hvor FDBs forhandlingsdirektør, Hans Havsager, i et tre linier langt brev skriver, at han tillader sig at se bort fra henvendelsen, fordi FDB på det tidspunkt netop havde indført ny arbejdsbeklædning, der blandt andet omfattede et tørklæde i FDB-design. Men ifølge Malene Skytte Hansen forholder Hans Havsager sig slet ikke til selve problemet: - Vi søger altid som udgangspunkt at få en dialog i gang, men FDBs tiltag til dialog har hidtil været et tre linier langt brev, hvor de har henvist til deres nye påklædningskodeks. De har ikke taget afstand fra, at vi har en kvinde, der er blevet ekskluderet fra arbejdsmarkedet på grund af et navn, der ikke lyder umiddelbart dansk. Det er meget problematisk«, siger Malene Skytte Hansen. Når FDB ikke har reageret efter tre henvendelser fra DRC, betragter Malene Skytte Hansen det som en stiltiende accept af de to brugsforeningers fremgangsmåde. Men hun forventer, at FDB vil svare, når de modtager brevet fra DRCs advokat, og hun håber, at sagen kan løses ved et såkaldt indenretsligt forlig. »Man kommer til at stille spørgsmålstegn ved hele FDBs integrationspolitik, hvis der bagved er nogle mennesker ude i de forskellige afdelinger, der har de holdninger til de etniske minoriteter på deres arbejdspladser. Det er problematisk, at FDB udadtil afspejler, at de er de store ligestillingsarbejdsgivere, hvis de indadtil ikke følger op på den politik«, siger Malene Skytte Hansen. FDBs kommunikationschef, Jens Juul, mener, at brevet på tre linier til DRC er et rimeligt svar, og han mener, at DRC ved at indbringe sagen for en advokat med krav om erstatning glemmer at tage højde for, at FDB siden har ændret personalepolitik. »Det er grotesk at bruge tid og kræfter på at forsøge at jage advokater efter os, når vi netop har lyttet til kritikken og efterlevet det, som de pegede på. Vi er gået i spidsen for dansk detailhandel og er meget offensive på dette meget vigtige område«, siger Jens Juul, der peger på, at FDB allerede var i dialog med blandt andre DRC, da sagen opstod i november.