Politiken tirsdag: De kommunale skatter ville være lavere og den kommunale service bedre, hvis ikke regeringen havde indført det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag - i dag bedre kendt som bruttoskatten - i 1994. Det mener næstformand i Kommunernes Landsforening og borgmester i Gedved, Ejgil W. Rasmussen (V) på baggrund af nye beregninger, som Finansministeriet har foretaget på forespørgsel af Folketingets Finansudvalg. Tallene afslører, at kommuner og amter ville have ikke mindre 21,1 milliard skattekroner mere at gøre godt med i år, hvis det ikke havde været for indførelsen af bruttoskatten. De 21,1 mia. kr. svarer rundt regnet til en Storebæltsbro eller over ti procent af amternes og kommunernes samlede skatteindtægter på i alt 185 mia. kr. i år. »Den smule kompensation, kommunerne har fået, kommer slet ikke i nærheden af de beløb, som vi har mistet i skatteindtægter. Uden bruttoskatten ville vi have haft lavere kommuneskatter og mere gang i den. I stedet har det været en hård kamp at undgå skattestigninger«, siger Ejgil W. Rasmussen. Amtsborgmester i Frederiksborg Amt og medlem af Folketingets Finansudvalg, Lars Løkke Rasmussen (V) lægger heller ikke fingrene imellem. Økonomisk pres »Tallene viser jo, hvad det er for en øvelse, regeringen har haft gang i. De tegner et billede af en strategi, hvor man presser kommunerne økonomisk, mens man gør livet lettere for staten. Man flytter beskatning ud i kommunerne og gnider sig så i hænderne, når f.eks. Venstrekommuner bliver nødt til at hæve skatten«, siger Lars Løkke Rasmussen. Svaret fra Finansministeriet viser, at den isolerede virkning af arbejdsmarkedsbidraget på kommunernes skattegrundlag er steget hastigt fra 32,5 mia. kr. i 1994 til 65,0 mia. kr. i år. Med den samlede kommunale skatteprocent på 32,5 pct., svarer det til, at kommunerne går glip af skatteindtægter for 21,1 mia. kr. i år. Når arbejdsmarkedsbidraget reducerer kommunernes skattegrundlag skyldes det først og fremmest, at det er fradragsberettiget. Det gælder også den særlige pensionsopsparing fra 1999, som ifølge Finansministeriets beregninger barberer yderligere 6,9 mia. kr. af kommunernes skattegrundlag i år. Ministeren afviser Finansminister Pia Gjellerup (S) afviser imidlertid, at man kan se isoleret på indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Hun hæfter sig især ved, at de strukturforbedringer, der fulgte med 1994-skattereformen, har været en medvirkende årsag til 1990ernes langvarige økonomiske opsving, som har givet kommunerne betydelige merindtægter samt færre udgifter til sociale ordninger. Højkonjunkturen betyder i sig selv ekstra 38,7 mia. kr. i de kommunale kasser i år, har Finansministeriet beregnet. »På den baggrund vurderes det, at den samlede virkning af reformerne har været gunstig for kommunernes økonomi«, skriver finansministeren i sit svar. Amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen mener imidlertid, at det økonomiske opsving blot har dækket over de reelle forhold. »Højkonjunkturen har bare afsvækket billedet. Den har skjult, at regeringen i virkeligheden har trukket det økonomiske tæppe væk under kommunerne«, siger han. Dertil kommer, fremhæver Ejgil W. Rasmussen, at højkonjunkturen i sig har ført til krav om højere service, bl.a. i form af flere børnepasningstilbud. »Hvis det økonomiske billede vender, så går kommunerne en hård tid i møde«, siger han.