Politiken onsdag: Det er ikke ligefrem arbejdsglæden, der er allermest fremherskende hos de arbejdere, der syer modetøj for Hennes & Mauritz' butikker. På Hung Wha-fabrikken uden for Cambodjas hovedstad Pnom-Penh beretter de ansatte om en månedsløn på 350 kr.- 100 kr. under mindstelønnen i det lille sydøstasiatiske land. For den sum slider lokale arbejdere barfodede 14 timer om dagen i hede lokaler, og samtidig får de ofte elektriske stød fra maskinerne via gulvet. »Hvis vi bærer sko, straffes vi med en bøde på 10 kr.«, beretter den 20-årige Tes Rothana til den svenske avis Aftonbladet, der har besøgt en række tøjfabrikker i landet. »Vi står op hele dagen og arbejder, og der er ofte nogen, der får et ildebefindende, men det er kun, når man besvimer af udmattelse, at man får lov at gå hjem«, fortæller Tes Rothana. Ifølge den unge tekstilarbejder gør ledelsen ikke noget for at bedre forholdene. »Der er ingen hjælpemidler, der findes hverken handsker eller masker, og nødudgangene er altid låste«, siger hun. Der vanker klø På Universial-fabrikken, som er en anden af de kritiserede tøjproducenter på Aftonsbladets liste, har 20-årige Un Sophal siden begyndelsen af året arbejdet ved en dårligt fungerende gammel symaskine, hvor han laver blå og sorte syninger på de kendte polotrøjer. »Vi får betalt per dusin trøjer. Men nogle dage virker maskinen ikke, og så tjener jeg ikke en øre«, siger han. På fabrikken vanker der klø, hvis de ansatte vover at kritisere forholdene. »I forrige uge blev fire personer fyret, fordi de bad om lønforhøjelse. Og dem, som kritiserer cheferne får bank efter arbejdstid«, fortæller Un Sophal. H&Ms danske direktør Henrik Aaen påpeger, at de kun får syet tøj hos Hung Wha-fabrikken og afviser dermed, at de andre kritiserede fabrikker er på deres leverandørliste. »Vi har netop haft vores inspektionsfolk rundt på de nævnte fabrikker, og der er ikke noget som helst, der tyder på, at de leverer tøj til os. Ud fra inspektionsrapporten har jeg heller ingen grund til at tro, at der er problemer med arbejdsforholdene hos vores leverandør på Hung Wha-fabrikken«, siger Henrik Aaen. Ikke første gang Det er langtfra første gang, at Hennes og Mauritz har brændt næsen på leverandører, der var knap så interesseret i etik. I 1997 afslørede svensk tv børnearbejde hos en underleverandør på Filippinerne, og sidste år gik det så galt igen. Her afviste H&M at have noget at gøre med en kritiseret fabrik i Rumænien, men siden viste det sig, at den var en underleverandør til en underleverandør. Siden vedtog koncernen med pomp og pragt en etiklov, der blandt andet skulle sikre, at de ansatte hos firmaets leverandører altid havde gode arbejdsforhold med hensyn til brandsikkerhed, arbejdstid, mindsteløn og arbejdsmiljø. Den nye kritik af arbejdsforholdene rammer da også den store tøjkoncern lige i mellemgulvet, erkender H&Ms-chef Henrik Aaen. Men hvorfor er det så svært for H&M at leve op til egne krav? »Vi er jo en stor virksomhed med 900 leverandører og 3.000 underleverandører, og det er umuligt at kontrollere alt. Men vi anvender mange ressourcer på at følge op på vores etiske regler, og gennem jævnlige inspektioner kontrollerer vi, at leverandørerne efterlever vores krav. Så hvis nogle af dem prøver at snyde os og bryder de etiske regler, er det beklageligt, men opdager vi, at nogle leverandører har dækket over noget, så bliver samarbejdet med dem opsagt øjeblikkeligt«, siger Henrik Aaen, inden han tilføjer: »Men der findes jo uærlige mennesker alle steder, og det gør der også blandt leverandører«.