Politiken lørdag: For et par uger siden mosede seniorforsker og professor Peter Lind fra Statens Veterinære Serumlaboratorium lidt kohjerne, som han puttede i 11 små glasrør med skruelåg. Han navngav rørene med bogstaverne A til K. I to af glassene blandede han desuden lidt hjerne fra de danske BSE-smittede køer fra Fjerritslev og Sønderborg, som serumlaboratoriet stadig gemte en smule af. Han gentog processen, indtil han havde to æsker med 11 prøver, hvoraf to var smittede med fortyndet BSE. Så sendte han æskerne med kurér til henholdsvis Steins Laboratorium i Ladelund og Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. De to laboratorier tester samtlige slagtekøer over 30 måneder i Danmark for BSE. Ideen med eksperimentet var at kontrollere, om laboratorierne tester godt nok. De bruger begge en testmetode fra det irske firma Enfer - en EU- godkendt metode, som efter Peter Linds mening dog er mindre veldokumenteret end de to andre godkendte metoder på markedet. Kun produktionslandet Irland, Danmark og muligvis et fransk laboratorium bruger ifølge Peter Linds oplysninger metoden. »I prøverne med smitte blandede vi ni dele rask kohjerne med én del smittet hjernemasse. Da EU godkendte metoden for to år siden, brugte man en endnu tyndere blanding. Så laboratorierne skulle kunne afsløre BSE, selv om prøven var blandet med rask hjerne«, siger Peter Lind. Men det kunne ingen af de to laboratorier. Da Peter Lind fik svar efter nogle dage, havde Steins Laboratorium kun fundet frem til ét rør med BSE. Slagteriernes Forskningsinstitut havde ikke fundet nogen. Derfor arrangerede Peter Lind i sidste uge en ny test, hvor laboratorierne testede på ren hjernemasse fra de smittede køer. Laboratorierne tester normalt ren hjernemasse, og nu fandt Steins Laboratorium de smittede prøver. Men Slagteriernes Forskningsinstitut kiksede og fandt kun én prøve ud af fire smittede. »Vi kunne så konkludere, at der er problemer med den måde, man tester på«, siger Peter Lind. Når hans eget laboratorium tester for BSE, bruger det en metode fra et schweizisk firma, som er mere veldokumenteret, men tager længere tid at udføre. Den irske metoder giver svar efter 3-4 timer, mens den schweiziske minimum varer 8-10 timer. »For slagterierne er det afgørende, at de kan få svaret fra prøverne i løbet af en nat. I Holland, hvor man bruger den langvarige metode, kan laboratorierne eksempelvis først garantere slagterierne et svar efter 36 timer«, siger han. Af samme grund vil ingen af de to danske laboratorier skifte den irske testmetode ud med en metode, som tager længere tid at gennemføre. Slagteriernes Forskningsinstitut, som kiksede testen, sender i dag medarbejdere til Irland for at diskutere årsagen til fejlen sammen med den irske producent Enfer. »Metoden er godkendt af EU og har ikke svigtet før. Hvis vi kan finde fejlen og rette den, vil det være at foretrække, så foreløbig overvejer vi ikke at skifte til en metode, som vil give slagterierne problemer«, siger direktør i Slagteriernes Forskningsinstitut, K. B. Madsen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Steins Laboratorium.