Politiken tirsdag: Alle bankkunder vil i sagens natur gerne have den lavest mulige rente på deres kassekredit. Der er bare ingen, der må få at vide, hvad der præcist skal til for at opnå den lavest mulige rente. Samtlige danske banker er forpligtigede til at have en rentetavle hængene fremme i de enkelte afdelinger. Her kan kunderne studere, hvor stort et rentespænd banken har på de enkelte konti - for eksempel en kassekredit. Rentespændet i de enkelte banker varierer meget fra bank til bank, men Jyske Bank, der er landets fjerde største pengeinstitut med over 450. 000 kunder, skiller sig mærkbart ud. Det jyske pengeinstitut udmærker sig nemlig ved at have såvel markedets laveste rente på knap syv procent, som markedets højeste på 19 procent. Rentejagt I takt med at flere og flere primært bruger deres bank via telefon eller Internet, har der været en stigende fokusering på at opnå den laveste rente. Mange sammenligner således bankernes rentesatser i håb om at opnå det bedste tilbud. Det forhold har blandt andet betydet, at Jyske Bank sidste år kunne indkassere 12. 000 nye kunder - mange med et håb om at score den meget lave rente, banken har slået sig op på. Denne 'drømmerente' på syv procent har adskillige af bankens kunder imidlertid gået forgæves efter. »Det er ekstremt sjældent forekommende. Men hvad der helt nøjagtigt skal til for at opnå den, det kan jeg ikke fortælle dig. Det bygger på en individuel vurdering«, siger afdelingsleder i Jyske Bank Klaus Skjødt og tilføjer, at det er et meget lille fåtal af kunderne - under 50 personer - der bliver belønnet med den helt lave rente. Også hos landets absolut største pengeinstitut, Danske Bank, er det svært at få at vide, hvad en kunde skal gøre, for at opnå bankens laveste rente, der for en kassekredit er på 9,75 procent, medens den højeste sats lyder på 14,75 procent. Storkunder »Vores udgangspunkt er at placere kunderne i den højeste del af rentespændet. Det er kun, hvis der er tale om en storkunde med et kæmpe stort forretningsomfang, at vi giver den laveste rentesats, altså helt ude i ekstremerne«, pointerer underdirektør i Danske Bank Thomas Mitchell. De forklaringer vækker ikke begejstring hos Forbrugerstyrelsen, hvor fuldmægtig Søren Iversen ikke mener, at bankerne lever op til reglerne om etik i bankrådgivningen, der er en del af markedsføringsloven. »Det er ikke særligt oplysende for kunden at sige, at der er tale om individuelle vurderinger. Det burde de kunne sige mere præcist, så det bliver mere gennemskueligt for kunden, og det er et problem«, fastslår Søren Iversen. Den holdning har han tilfælles med Villy Dyhr, der er afdelingschef i Forbrugerrådet. »Det stemmer ikke overens med, hvordan vi tolker reglerne. Bankerne burde kunne fortælle deres kunder, hvad der helt nøjagtigt kræves for at få den laveste rente. Som det er nu, ved kunden jo ikke, om der kræves et engagement på 50. 000 eller 5. 000. 000 kr. , og det er vildledende«, påpeger Villy Dyhr.