Det var en tilfreds anklager, som i dag kunne forlade Østre Landsrets flot udsmykkede lokaler med en skærpet fængselsstraf over Stein Baggers svenske forretningspartner Mikael Ljungman på sin kappe.
Vicestatsadvokat Per Justesen gik efter syv års fængsel og fik det. Dermed skærpede landsretten forårets dom over Mikael Ljungman med et enkelt år.




























