Der er de seneste år gået inflation i at sælge et produkt på at være skånsomt for kloden, men påstandene har ikke altid gang på jord. Forbrugerombudsmanden lægger i januar en grundig vejledning om grøn markedsføring frem som løsning på problemet, men reglerne går alt for vidt, mener flere erhvervsorganisationer. Landbrug & Fødevarer har gennem halvandet år siddet med ved forhandlingsbordet om den nye vejledning, men kan i sidste ende ikke tilslutte sig den:
Otte gennemskrivninger undervejs »Som vejledningen er skruet sammen nu, er der meget store dokumentationskrav, og virksomhederne vil få sværere ved at markedsføre sig grønt og etisk. Dermed bliver incitamenterne til, at virksomhederne investerer i grøn teknologi, mindre«, siger Kia Hee Gade, jurist og erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer. Forbrugerombudsmandens ’Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen’ har været halvandet år og otte gennemskrivninger undervejs. Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med markedsføringsloven, har inddraget en række interessenter fra begge sider af kasseapparatet for at kvalificere vejledningen, der som konsekvens er vokset fra 8 til nu 38 sider. Holder på en hemmelighed Den nye vejledning stiller krav til firmaer om grundigt at dokumentere reklameudsagn om at tjene naturen. Erhvervslivet bakker generelt op om, at der skal føres bevis for påståede miljø- eller klimavenlige egenskaber. Men organisationerne stejler over, at Forbrugerombudsmanden anbefaler, at dokumentationen lægges ud til offentligheden på en hjemmeside. »Dokumentationen bør være et anliggende mellem producent og myndigheder – ikke mellem producenter og forbrugere. Der er en masse fortrolighed mellem producenten og dens underleverandører, og hvis man lægger oplysningerne frem, lægger man reelt en del af sin forretning ud til konkurrenterne«, siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøchef i Dansk Erhverv. Meget svært at få oplysninger Forbruger- og miljøorganisationer finder det omvendt helt afgørende, at virksomhederne lægger dokumentationen bag deres grønne påstande frem. »Som det er nu, er det meget svært at få oplysninger om produktion og leverandører ud af virksomhederne. Kardinalpunktet er transparens, og så må virksomhederne indrette sig eller lade være med at lave grøn markedsføring«, siger Kristian Jørgensen, formand for miljøorganisationen Nepenthes. De ryster på hovedet i Greenpeace I Greenpeace ryster kampagnemedarbejder Dan Belusa også på hovedet over erhvervslivets kritik: »Forretningshemmeligheder er industriens standardsvar, når de løber tør for argumenter. Men det er ikke noget reelt problem. Vi har ikke brug for at se patentredegørelsen for et batteri, men vi har brug for at se, hvor meget strøm der kommer ind i et batteri og ud i den anden ende«. Forbrugerombudsmanden afviser industriens kritik, som er blevet fremsat under de løbende drøftelser. Henrik Øe siger, at offentlighedens indblik i det bagvedliggende materiale er vigtigt for, at området kan regulere sig selv. »Det er vigtigt, at der er en form for offentlig kontrol, ud over den, jeg har. Privatpersoner og miljøorganisationer skal kunne gå ind og kigge en virksomhed i kortene. Det handler også om, at jeg ikke skal begraves i tilsynsarbejde, så det bliver der ikke rykket mange kommaer ved«, siger Henrik Øe. Prisen er for høj Han fremhæver, at hvis firmaer vil slå værn om fortroligt materiale, kan de få en uafhængig sagkyndig til at kontrollere og stå inde for den fremsatte påstand. Men det er også urimeligt, mener Landbrug & Fødevarer: »En uafhængig sagkyndig er en meget stor omkostning for virksomhederne, og desuden er der ikke mange af dem i Danmark. I sidste ende bliver det et valg mellem at afholde udgiften eller helt afstå fra at markedsføre sig på grønne landvindinger«, siger jurist Kia Hee Gade.