Selv om prisen på boligannoncer i dagbladene er mere end halveret på få år, har ejendomsmæglerne tilsyneladende ingen lyst til at dele besparelsen med deres kunder. Således slår Konkurrencestyrelsen fast i en ny rapport, at der ikke er nogen tendens til, at det markedsføringsbidrag, som kunden betaler ejendomsmægleren for at annoncere boligen til salg, er sat ned siden 1995. »Hvis konkurrencen var tilstrækkelig, skulle markedsføringsbidraget nærme sig de reelle omkostninger for annonceringen. Men det er der ikke noget, der tyder på er tilfældet. Det kan man kun se som et yderligere tegn på, at konkurrencen på ejendomsformidling fungerer for dårligt«, siger chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen Carsten Kvetny. Priser dumpes Prisen på boligannoncer bliver betragtet som forretningshemmeligheder, men flere kilder i branchen siger uafhængigt af hinanden, at prisen er mere end halveret på få år. Ikke mindst de store dagblade er gået på rovdrift hos hinanden ved at dumpe prisen på boligannoncer. Frem for at tjene store summer på dette marked, bliver de store boligtillæg i dag først og fremmest brugt til at trække læsere til. I forvejen får de store kæder kæmperabatter på helt op til 90 procent af listeprisen. Men ikke mindst avisernes økonomiske krise som følge af den økonomiske afmatning har sparket annoncepriserne i bund. Hvor ejendomsmæglerne før 1999 betalte 7-8 kroner for en spaltemillimeter boligannonce, kan de i dag få den samme annonceplads for blot 2-3 kroner per spaltemillimeter. Manglende konkurrence Konkurrencestyrelsen har ikke været inde at kigge på udviklingen i annoncepriserne, men har alene undersøgt udviklingen i det markedsføringsbidrag, som kunderne betaler. »Vores undersøgelse viser, at ejendomsmæglerne enten har fastholdt niveauet eller har ladet det stige med den almindelige prisudvikling. Når man ikke har fulgt udviklingen i annoncepriserne, tyder det på manglende konkurrencepres«, siger Carsten Kvetny. Siden 2000 har det været muligt for hussælgere at betale for annoncering efter regning. Alligevel vælger langt hovedparten det faste markedsføringsbidrag, hvor betalingen for markedsføring er uden forbindelse til de faktiske udgifter. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at prisen for det faste markedsføringsbidrag varierer betydeligt. Beløbet er størst i Københavnsområdet. Her er gennemsnittet på 19.000 kroner, mens boligsælgere i provinsen i gennemsnit betaler 13.000 kroner. Ejendomsmæglere afviser kritik Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening Steen Winther-Petersen afviser, at hans medlemmer har brugt de faldende annoncepriser til at stoppe flere penge i lommen på sig selv. »Blandt andet mener jeg, at annoncemængden er steget ganske betragteligt i den samme periode. Det vil sige, at ejendomsmæglerne har brugt de faldende annoncepriser til at udvide annonceringen«. Steen Winther-Petersen mener også generelt, at netop markedsføringsbidraget ofte er genstand for prisforhandling mellem mægler og kunde. »Der bliver i øjeblikket kæmpet som aldrig før for at få lov at sælge de færre boliger, der er til salg, når man sammenligner et år tilbage. Her er markedsføringsbidraget bestemt et sted, der bliver forhandlet på prisen«. 'Folk vil have en fast pris' Steen Winther-Petersen peger på, at langt hovedparten af alle hussalg sker efter recepten 'Intet salg - ingen betaling'. »Det vil sige, at indtægterne for de handler, som lykkes, et langt stykke hen ad vejen betaler for de handler, som ikke bliver til noget. Folk har jo også mulighed for at vælge at betale efter regning. Men det vil folk ikke. De vil have en fast pris«.