Beskyttelse af gravide kan give tilbageslag

Lyt til artiklen

Kvinder på barsel kan være en økonomisk belastning for arbejdsgivere i små og mellemstore virksomheder. Det medgiver lektor på Aalborg Universitet Anette Borchorst som reaktion på visse arbejdsgiveres holdning om, at regler, der tjener til at beskytte kvinder, kan ende som en boomerang, fordi det bliver for dyrt for arbejdsgivere at have dem ansat. Som omtalt i Politiken torsdag fastslår en principiel højesteretsdom, at det er i strid med loven om ligebehandling af mænd og kvinder at afskedige en kvinde, der forsøger at blive kunstigt befrugtet. Sagen handler om en advokatsekretær, som blev fyret efter at have været indlagt til graviditetsfremmende behandling. Hendes arbejdsgiver følte sig illoyalt behandlet, fordi hun ikke ved ansættelsessamtalen havde oplyst, at hun gik til den type behandlinger. Først ved Højesteret fik advokat Peter Breum, der førte sagen for kvindens fagforening, Finansforbundet, dommernes ord for, at beskyttelsen mod at fyre gravide kvinder nu også skal gælde for kvinder, der har et ønske om at blive gravide og arbejder på det ad medicinsk vej. DA er betænkelig Blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening mener, at dommen kan medvirke til, at det kan blive relativt dyrere at have kvinder end mænd ansat. Konsekvensen kan være, at de så ansætter mænd i stedet. »Der kan godt være noget om det. Men det er utroligt, at vi i 2002 skal stå i en situation, hvor det ses som en ulempe at ville være gravid. Derfor har kvinder stadig brug for beskyttelse, og derfor bliver man nødt til at lave foranstaltninger, så den økonomiske belastning ikke er så stor. En barselsfond, for eksempel. For man ender altid med at slutte, at familien er en hindring for kvinder på arbejdsmarkedet, mens den ses som en ressource for mænd, siger Anette Borchorst og fortsætter: »Men jeg tror ikke, det matcher, hvordan unge mennesker tænker i dag. Hvis man ser på, hvordan udviklingen går, så er tendensen jo, at mænd går mere ind i omsorgen for børn og familie i dag end tidligere«. For at illustrere sin pointe, siger Anette Borchorst: »Hvis mænd har for dårlig sædkvalitet og går til behandling, så ville man aldrig have tankegangen om, at de skulle have børn, og at det ville blive et problem på længere sigt«. Mænd beskyttet Beskyttelsen er ikke blot reserveret til kvinder, understreger arbejdsgiverens advokat, Niels de Wolff, der tager højesteretsdommen til efterretning. »En graviditetsfremmende behandling er noget, man ofte er sammen om som par. Så dommen beskytter også de mænd, som deltager i sådan en behandling«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her