Apotekernes økonomi er i visse tilfælde dybt afhængige af de rabatter, de kan få igennem deres indkøbskæder. Beløb på knap en halv til en hel million kroner i årlige rabatter for det enkelte apotek er kendte. I princippet må apotekerne ikke modtage rabatter fra medicinalfirmaerne - det er den faglige vejledning og ikke apotekernes fortjeneste, der skal afgøre, hvilken medicin, der langes over disken. Alt andet er ulovligt. Men hvis apotekerne kan spare omkostninger ved at bestille større partier på en gang, er det i orden at modtage den slags mængderabatter. Rabatter for 400.000 kr. Ifølge apoteker Sven Gjesing, der ejer Løve Apoteket i Holbæk, er disse såkaldte omkostningsbetingede rabatter livsnødvendige. »Ellers går det slet ikke. De omkostningsbestemte rabatter løber vel i gennemsnit op i 400.000 kroner årligt; det er knap halvdelen af indtjeningen«, siger Sven Gjesing. Lægemiddelstyrelsen har i en rapport dokumenteret, at virksomheder giver gaver og rabatter til apotekerne for omkring 11 millioner kroner årligt. Apoteker stod fremm I Politiken Søndag stod apoteker Allan Kelbæk fra Hesselager frem i Politiken med en beretning om, at apotekerbranchens fem indkøbskæder - der er et slags forhandlingsled mellem medicinalvirksomhederne og de enkelte apoteker - er gode til at forhandle rabatter, som intet har med lovlige mængderabatter at gøre. Allan Kelbæk oplevede, at indkøbsforeningen A-Apoteket opererede med A-, B-, og C-produkter, som dybest set var en rangordning af, hvor store rabatter apoteket kan få på de enkelte produkter. »Og hvis jeg valgte A, tjener jeg en stor rabat, men ville jeg hellere have produkt C, tjener jeg ikke så meget. Jeg kender til apoteker, der tjener en million kroner om året på rabatter. Men hvor er min troværdighed, hvis jeg vælger produkter ud fra størrelsen af rabatten, og ikke ud fra kundens behov«, spørger Allan Kelbæk, der gerne ser et opgør med hele rabatsystemet. Hul i loven Hos indkøbskæden A-Apoteket har hverken direktør Pernille-Winter Jensen eller formand, apoteker Hanne Bülow lyst til at gå ind i Allan Kelbæks kritik. »Men jeg kan sige, at vi ikke har den slags rabatter, for det er ulovligt«, siger Hanne Bülow. Ifølge chefkonsulent Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen er det usikkert, hvordan der kan skrides ind over for indkøbskæderne - loven regulerer nemlig kun forholdet mellem de enkelte apoteker og virksomhederne. »Loven tager slet ikke højde for, at man skyder de her indkøbskæder ind mellem producenter og apoteker. Så det må vi nu til at overveje - hvordan de kan kommet ind i loven«, siger Karsten Jørgensen. Spørgsmålet om omkostningsbetingede rabatters store betydning for de enkelte apotekers økonomi er derimod ikke så enkelt at løse. »Det lyder da af voldsomt store beløb, så hvis man skal ændre på det, ændrer man ved hele apotekersektorens økonomi, og en anden løsning vil uden tvivl have som udgangspunkt, at apotekernes samlede økonomi er uændret«, siger Karsten Jørgensen. Ifølge aftalen om apotekernes økonomi er der en tæt sammenhæng mellem apotekernes samlede bruttoavance, de omkostningsbetingede rabatter og priserne på medicin. Tjener apotekerne mere, for eksempel som følge af større rabatter, betyder det, at medicinpriserne skal sættes ned, og så falder indtjeningen igen.