En række medier anført af Jyllands-Posten har i den forgangne uge forsøgt at sende Danske Banks 60-årige topchef på pension før tid. Aktionærerne ønsker angiveligt fornyelse.
Aktionærer afviser aktiv søgning ATP har dog måttet afvise, at pensionskæmpen skulle være aktivt søgende efter en ny direktør for banken. Prioriteringen af sådan en opgave for ATP's ledelse ville også forekomme underlig. LÆS OGSÅ:Danske Bank i kraftig fremgang i første halvår ATP ejer to procent af Danske Bank, mens A.P. Møller - Mærsk ejer 20 procent. Det er nok til, at de svinger taktstokken og bestemmer, hvad der sker ledelsesmæssigt.
Ønske om ledelsesskift Men der kan være grund til at se på årsagerne til eventuelle ønsker om et ledelsesskift. Den aktuelle anledning er, at banken ifølge en undersøgelse fra Danske Bank selv ville være 34 milliarder kroner mere værd, hvis Peter Straarup ikke havde brugt 10,4 mia. kr. på at købe to irske banker. Det er penge nok til at kridte banen op til fortællingen om, at banken måtte lynreddes med et lån fra staten på 26 mia. kr. gennem bankpakke 2, fordi banken havde øget sit udlån for voldsomt. LÆS OGSÅ:Danske Bank har overskud på 700 millioner At banken var vigtigste bankforretning for svindeldømte Stein Bagger. Og at banken i øvrigt har haft behov for at hente 65 mia. kr. fra sine aktionærer i Peter Straarups regeringstid siden april 1998.
Tidlig pension Det kan tilsættes det lille krydderi, at mange bankdirektører går på pension omkring de 62 år. Her skal man dog lige notere, at Danske Bank indtil 2007 havde en pensionsalder på 65, men nu ikke har nogen før 70. Og at en utidig chefrokade, mens de finansielle markeder igen er blevet fastfrosne, mangler fuldstændig logik. LÆS OGSÅ:Danske Bank hæver renten for private og erhverv Endelig bør man vel også lige påpege Peter Straarups fortjenester. Han har tjent omkring 100 mia. kr. til sine ejere og i gennemsnit forrentet egenkapitalen med over ti procent i sin regeringstid. Det vil mange misunde ham. Ganske vist er det kun blevet til 2,4 procent i snit i årene efter krisen, og det er selvfølgelig for lidt. Men i stedet for underskud har han tjent 9 mia. kr. under og efter krisen, hvor A.P. Møller - Mærsk til sammenligning fik underskud i 2009.
Internationalisering af Danske Bank Straarup har gennem seks opkøb internationaliseret den tidligere rent nationale bankvirksomhed. Banken opererer i ni-ti lande, og de udenlandske bankudlån er i størrelsesordenen to tredjedele af de danske. Den andel vil vokse. Banken kan øge sine små markedsandele på alle udenlandske markeder, der i øvrigt vil vokse dobbelt så meget som det danske i de kommende år. LÆS OGSÅ:Straarup: Zombie-økonomi truer os Det er ikke en profil af en leder i 'bad standing' hos bestyrelsen. Men den bør naturligvis notere de 60 år, og at direktøren kan gå, når han vil. Så det er naturligt, at bestyrelsen - ikke investorerne - overvejer arvtagere internt og eksternt. Alt andet ville være kritisabelt.