En række medier anført af Jyllands-Posten har i den forgangne uge forsøgt at sende Danske Banks 60-årige topchef på pension før tid. Aktionærerne ønsker angiveligt fornyelse.
Aktionærer afviser aktiv søgning
ATP har dog måttet afvise, at pensionskæmpen skulle være aktivt søgende efter en ny direktør for banken. Prioriteringen af sådan en opgave for ATP's ledelse ville også forekomme underlig. LÆS OGSÅ:Danske Bank i kraftig fremgang i første halvår
ATP ejer to procent af Danske Bank, mens A.P. Møller - Mærsk ejer 20 procent. Det er nok til, at de svinger taktstokken og bestemmer, hvad der sker ledelsesmæssigt.
Ønske om ledelsesskift
Men der kan være grund til at se på årsagerne til eventuelle ønsker om et ledelsesskift.
Den aktuelle anledning er, at banken ifølge en undersøgelse fra Danske Bank selv ville være 34 milliarder kroner mere værd, hvis Peter Straarup ikke havde brugt 10,4 mia. kr. på at købe to irske banker.
Det er penge nok til at kridte banen op til fortællingen om, at banken måtte lynreddes med et lån fra staten på 26 mia. kr. gennem bankpakke 2, fordi banken havde øget sit udlån for voldsomt. LÆS OGSÅ:Danske Bank har overskud på 700 millioner
At banken var vigtigste bankforretning for svindeldømte Stein Bagger. Og at banken i øvrigt har haft behov for at hente 65 mia. kr. fra sine aktionærer i Peter Straarups regeringstid siden april 1998.
Tidlig pension
Det kan tilsættes det lille krydderi, at mange bankdirektører går på pension omkring de 62 år. Her skal man dog lige notere, at Danske Bank indtil 2007 havde en pensionsalder på 65, men nu ikke har nogen før 70. Og at en utidig chefrokade, mens de finansielle markeder igen er blevet fastfrosne, mangler fuldstændig logik. LÆS OGSÅ:Danske Bank hæver renten for private og erhverv
Endelig bør man vel også lige påpege Peter Straarups fortjenester. Han har tjent omkring 100 mia. kr. til sine ejere og i gennemsnit forrentet egenkapitalen med over ti procent i sin regeringstid. Det vil mange misunde ham. Ganske vist er det kun blevet til 2,4 procent i snit i årene efter krisen, og det er selvfølgelig for lidt. Men i stedet for underskud har han tjent 9 mia. kr. under og efter krisen, hvor A.P. Møller - Mærsk til sammenligning fik underskud i 2009.
Internationalisering af Danske Bank
Straarup har gennem seks opkøb internationaliseret den tidligere rent nationale bankvirksomhed. Banken opererer i ni-ti lande, og de udenlandske bankudlån er i størrelsesordenen to tredjedele af de danske. Den andel vil vokse. Banken kan øge sine små markedsandele på alle udenlandske markeder, der i øvrigt vil vokse dobbelt så meget som det danske i de kommende år. LÆS OGSÅ:Straarup: Zombie-økonomi truer os
Det er ikke en profil af en leder i 'bad standing' hos bestyrelsen. Men den bør naturligvis notere de 60 år, og at direktøren kan gå, når han vil. Så det er naturligt, at bestyrelsen - ikke investorerne - overvejer arvtagere internt og eksternt. Alt andet ville være kritisabelt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























