Det kan tage flere årtier at rette op på de fundamentale ubalancer i verdensøkonomien.
Det mener Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, som frygter, at økonomien i den vestlige verden vil humpe af sted i mange år på grund af en alt for stor gældsbyrde.
»Der er risiko for, at vi i den vestlige verden får det, man kan kalde for en zombie-økonomi. En økonomi som er en lille smule bevidstløs på grund af gældsætning, som man kæmper for at afdrage«, siger Peter Straarup på en konference om finanskrisen arrangeret af Politiken.
Peter Straarup
- Peter Straarup er født den 19. juli 1951 i Fredericia.
- I 1986 blev han udnævnt til bankdirektør i Danske Bank.
- Siden 1. april 1998 har han været ordførende direktør for banken.
USA skal spare, Kina skal forbruge
Han peger blandt andet på, at amerikanerne skal lære at spare op og eksportere flere varer til Asien.
Kineserne skal omvendt sætte gang i forbruget, mens vi i Europa skal have styrket vores konkurrenceevne og begrænset de dundrende underskud på de offentlige budgetter.
LÆS OGSÅ Straarup: Det har jeg lært af krisen
Dertil kommer, at befolkningerne i den vestlige verden bliver stadig ældre, hvorfor færre erhvervsaktive skal finansiere fremtidens velfærd.
Og ifølge Peter Straarup er det farligt at sige, at det nok skal gå.
»Alting går. Spørgsmålet er, om det går godt. Vi gennemlever ikke en normal konjunkturbevægelse. Verdens vestlige lande er endt i et gældshul«, siger Peter Straarup.
Gældsbyrde også de andres skyld
Danske Banks førstemand har tidligere erkendt, at bankerne bærer en del af ansvaret for den fiansielle og økonomiske krise, der brød ud i lys lue, da investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede i efteråret 2008.
Men at den vestlige verden er endt med en enorm gældsbyrde er langtfra kun finanskrisens og bankernes skyld, mener han.
LUNDE Krakkede i Lehman Brothers ændrede alt
Han peger blandt andet på, at inflationen i Vesten er blevet holdt kunstigt nede, fordi vi har kunnet købe billige forbrugsgoder produceret af billig arbejdskraft i udlandet.
Og da inflationen var lav, kunne renterne også holdes nede, mens priserne på især fast ejendom buldrede i vejret.
»Husbyggeri satte gang i økonomien i mange lande, og friværdier blev konverteret til checkhæfter mange steder. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet for den finansielle krise: massiv gældsætning, især af fast ejendom«, siger Peter Straarup og fortsætter:
»Alt i alt tegner der sig et billede af en meget lang periode med lav vækst, offentligt budgetbøvl og stigende skatter«.
Se Politiken TV fra konferencen i Politikens Hus
fortsæt med at læse




























