Der havde ikke været noget, der hed Danske Bank længere.
Ordførende direktør Peter Straarup en saga blot. Og i vinduet på bankens hovedkontor ved Holmens Kanal havde der bare siddet et skilt med ordene ’Lukket på grund af finanskrise’. Sådan ville situationen have set ud for Danmarks største bank, hvis ikke banken var blevet reddet på afgrundens rand af den amerikanske stat under finanskrisen, lyder det fra økonomisk analytiker Jacob Kirkegaard fra den internationale tænketank The Peterson Institute. »Danske Bank havde ikke eksisteret i dag uden statsstøtten fra Washington«, siger Jacob Kirkegaard. Hans vurdering kommer, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, netop har offentliggjort tal, der viser, hvor meget banker uden for USA har modtaget i lån fra centralbankens bankpakker. Materialet viser, at tre banker herhjemme har benyttet sig af lånemulighederne. Danske Bank lånte over fem dramatiske efterårsdage i 2008 omkring 30,6 milliarder kroner, mens Handelsbanken over fem måneder lånte 33,4 milliarder kroner fra Federal Reserve. Nordea lånte også – allerede i 2007 – penge fra den amerikanske centralbank. For den svenskejede bank var der dog kun tale om 280 millioner kroner.
