Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) gør det onsdag muligt for offentligheden at kigge A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Carlsberg og alle andre virksomheder over skulderen og se, hvad de betaler i selskabsskat.
Det vil ifølge Skatteministeriet få virksomheder til at betale mere i selskabsskat, men det tror kritikerne ikke på. Ifølge dem vil den øgede åbenhed ikke føre andet med sig end mytedannelser og misinformation, skriver Jyllands-Posten.



























