Der er dømt optur på de asiatiske børser, efter at både Senatet og Repræsentanternes Hus har godkendt en budgetplan, der forhindrer, at USA ryger ud over den økonomiske afgrund og løber ind drastiske skattestigninger og nedskæringer.
Investorerne i Asien tog godt imod nyheden, og i Hongkong endte kursen efter dagens handler med en stigning på knap 2,9 procent, hvilket er det højeste niveau i 19 måneder.




























