Kvindelige topchefer i Københavns Kommune er måske nok på fremmarch, men når det går langsomt, skyldes det blandt andet, at kvinder er skrøbelige, for lidt fokuserede på resultater og simpelthen for lidt frække og frembusende. Den analyse leveres af de kvindelige chefers mandlige kolleger. De slår fast, at de kvinder, som de samarbejder med i de besluttende lag på Københavns Rådhus, hæmmes af at være for langsomme og af ikke at kunne skære nok igennem. Det står i en undersøgelse, som kommunens ligestillingskonsulent, Sarah Højgaard Cawood, står bag. Gennemtænkt eller ubeslutsom »Flere af de interviewede mandlige chefer efterlyser blandt andet mere robusthed hos kvinderne og mener, at de kan være længe om at beslutte sig«, forklarer Sarah Højgaard Cawood. Syv kvindelige topbosser og seks af deres mandlige ligestillede er blevet interviewet. Kvinder forsvarer sig med, at de i virkeligheden sparer systemet for fejl og spildtid ved at tage mere gennemtænkte beslutninger. Ganske vist er der i Københavns Kommune nu kvinder på fire af de syv øverste direktørposter. LÆS OGSÅKampen for ligestilling skal have et comeback Og målet om en gennemsnitlig andel på 40 procent kvinder i hele cheflaget er nået. Men det dækker over, at der i sundhedsforvaltningen er hele 64 procent kvindelige chefer, mens tallet i overborgmester Frank Jensens økonomiske forvaltning kun er 21 procent. Andre forvaltninger ligger lige så lavt. Københavns Kommune er ellers en kvindearbejdsplads, hvor 70 procent af de ansatte er af kvindekøn. Den gruppe akademikere, som chefer rekrutteres fra, er også mest kvinder. Sarah Højgaard Cawood konkluderer, at hvis mændene har to tredjedeles chance for at få en toppost, har kvinderne tilsvarende kun en tredjedels chance. Snublesnore En anden undersøgelse, ’Snublesnore’, er kommet til de samme konklusioner. Her blev ledere og medarbejdere fra en række danske virksomheder interviewet for halvandet år siden. Christel Skousen Thrane, leder af Protocol, der laver netværk for kvindelige ledere, stod for undersøgelsen. Hun er ikke i tvivl om, at den nye rapport fra Københavns Rådhus rammer sømmet på hovedet. »Det er et faktum, at kvinder er mere procesorienterede, og mænd synes desværre, at det ikke er særlig godt. Ved en ansættelsessamtale siger manden, at han vil gøre A og så B og så C på en handlingsorienteret måde. En kvinde siger, at hun vil starte med at samle dem, der har forstand på sagen og spørge dem, og så vil hun kvalitetssikre beslutningen. Imens gaber han, der skal ansætte, af kedsomhed og siger, at hende vil jeg ikke have«. LÆS OGSÅRadikale: Frisørsag kan overskygge ligestilling Christel Skousen Thrane peger på, at kvinder er opdraget til at se hinanden i øjnene og ønske anerkendelse. »Men mænd opfatter arbejdet som en leg, og bliver de tacklet, tackler de bare tilbage. Her i Danmark anerkender vi denne mandlige form mest, men i andre lande er man meget mere anerkendende over for andre kompetencer. Danskerne er lidt gammeldags på det punkt. De, der råber op og tager æren, får den«.
Christel Skousen Thrane fastslår, at al god ledelse skal rumme elementer af begge dele. »Så det er et problem, at vi har en illusion om, at kvinderne jo bare kan opføre sig ligesom mændene. For det føles bare ikke naturligt for os kvinder at spille fodbold på jobbet«. Der er stor forskel på den private sektor og den kommunale. Knap hver fjerde direktør og forvaltningschef i kommunerne er kvinder, og fire ud af ti lavere kommunale chefposter indtages også af kvinder. Der er kun syv procent kvindelige topledere i det private erhvervsliv, mens hver femte mellemleder er kvinde. Nu skal der ske noget Med til at lave rapporten fra den københavnske rådhusvirkelighed var Anette Holst Christensen, organisationskonsulent i kommunen og socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen. Hun kalder det »utilsigtet diskrimination« på rådhusets chefgange. LÆS OGSÅDerfor skal kvinderne ind i bestyrelserne Rapporten skal først behandles af personalecheferne, senere skal den op i direktionen på rådhuset, og til sidst ender den i økonomiudvalget. Anette Holst Christensen håber på action: »Vi skal forpligte ledelsesgrupperne på at gøre op med de gammeldags tankespor. Ellers breder de sig bare til hele resten af forvaltningerne«.
