Mens fødevareminister Mette Gjerskov (S) kalder nattens fiskeriaftale mellem EU's medlemslande for »rigtig, rigtig, rigtig« god, får resultatet en anderledes hård medfart i EU-Parlamentet.
Parlamentets chefforhandler, den tyske socialdemokrat Ulrike Rodust, er særligt vred over ministrenes accept af, at fiskere fortsat kan smide en del af deres fangst tilbage i havet i stedet for at tage alt med i havn.




























