Som konsekvens af ulykken i Bangladesh, hvor cirka 300 mennesker mistede livet, da en bygning med blandt andet tekstilfabrikker styrtede sammen, vil handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) stille krav til branchen om åbne leverandørlister.
LÆS MERE Næsten 100 omkommer i højhus-kollaps i Bangladesh
Det skal blandt andet give NGO'er mulighed for at se leverandørerne efter i sømmene, når de danske virksomheder ikke er på kontrolbesøg. Men branchen mener ikke selv, at det nødvendigvis er den rigtige løsning på problemet.
»Vi er en smule forsigtige med, at hele den danske tekstilindustri skal åbne deres leverandørlister, så de er tilgængelig for alle, da det kan være et konkurrenceparameter«, siger Thomas Klausen, der er administrerende direktør i organisationen Dansk Mode og Textil.
Udelukker ikke dialog
Thomas Klausen understreger dog, at man i tekstilbranchen »meget gerne« vil gå i dialog med ministeren om problemstillingen, fordi det er det »klart mest konstruktive«.
»I bund og grund er vi jo enige med ministeren i, at der skal gøres noget for, at vi kan få ordentlige arbejdsforhold i særdeleshed i Bangladesh. Men man skal passe på med, at fordi én virksomhed gør noget, så er det lige pludselig rigtig for alle virksomheder«, siger han.
Dødskollaps i Bangladesh: Fabriksejerne anholdtThomas Klausen henviser til, at den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz har offentliggjort sine underleverandører. Men det kan være konkurrenceforvridende for de danske firmaer, som er mindre og derfor ikke har samme købekraft hos leverandørerne.
Ulykken var sket alligevel
Derudover påpeger direktøren, at ulykken i Bangladesh nok ikke ville være undgået, selv hvis NGO'er havde haft øjnene rettet mod fabrikkerne.
»Ulykken i Bangladesh er dybt tragisk, men den skyldtes jo en konstruktionsfejl i bygningen, der styrtede sammen efter et jordskælv. Det kan hverken en dansk tekstilindkøber eller en NGO finde ud af«, siger Thomas Klausen.
LÆS MERE Bangladesh: Vrede demonstranter kæmper mod politiet efter bygningskollaps
Den danske tekstilindustri gør ifølge Thomas Klausen allerede meget. Eksempelvis er der lavet en håndbog, som ud over at leve op til FN Global Compacts 10 principper om ordentlige arbejdsforhold også føjer tre nye krav for at sikre gode forhold.
ritzau
fortsæt med at læse






























