Det sker igen og igen: Et firma krakker og må dreje nøglen om, men inden konkursboets advokater og kuratorer når at forsegle firmaets værdier, forsvinder det dyre it-udstyr, servere, skærme, computere og kopimaskiner. LÆS OGSÅFirma planlægger at totalovervåge din økonomi En økonomisk bet for leasingfirmaet Grenke, der lever af at leje it-udstyr ud til små og mellemstore virksomheder. Nu har Grenke fået nok. Faresignaler Firmaets 3.500 kunder og 3.000 forhandlere bliver nu overvåget, tjekket og vurderet fra dag til dag i jagten på oplysninger om firmaets økonomiske sundhedstilstand - og signaler på en forestående krise eller konkurs. Er signalerne stærke nok, har Grenke en chance for at rykke ud i tide og forsøge at beslaglægge leasingudstyret - inden det er pist væk og forsvundet. Det handler om at begrænse de økonomiske tab, og overvågningen ser ud til at virke, lyder meldingen fra Grenkes direktør, Nick Hallager: »Kan vi se, at et firma pludselig skifter status fra aktieselskab til anpartsselskab, kan det være et signal om, at der er problemer. Eller hvis firmaet flytter adresse fra et domicil til direktørens private bolig«, siger han. Titusinder af danske virksomheder gør som Grenke: Overvåger systematisk deres firmakunder og leverandører. Det samlede antal overvågninger er klart stigende, fortæller Frank Papsø, nordic sales director i data- og analysevirksomheden Experian, der har udviklet den særlige firmaovervågning. Markant stigning »Vi har faktisk haft dette produkt i mange år, men efter at finanskrisen satte ind i 2008, har vi oplevet en ret markant stigning i antallet af virksomheder, der efterspørger og køber overvågning af firmakunder«, siger han og tilføjer: »Virksomhederne har brug for at vide, om deres kunder og underleverandører også kan betale det, de skylder«. Af konkurrencehensyn vil han ikke sætte præcise tal på, hvor mange firmaer der køber overvågning af andre firmaer. Bortset fra at det skal tælles i titusinder. Det er især i finanssektoren, forsikringsbranchen, energisektoren og byggebranchen, der bliver købt overvågning som aldrig før. LÆS OGSÅFirmaer overvåger ansattes kørsel Det er brancher, der har mærket krisen meget direkte, og som prøver at gardere sig mod nye tab, lyder vurderingen fra Experian. Med det særlige overvågningssystem bliver alt fra indtægter, omsætning og lån til egenkapital, firmaadresser og fyringer tjekket daglig sammen med et utal af andre forhold, der giver er detaljeret billede af firmaets tilstand. Som noget nyt vil Experian nu udbygge overvågningen med oplysninger om de personer, der sidder med ved bordet i bestyrelseslokalet eller i direktionen. For også personoplysninger kan rumme værdifuld information. Finder falske firmaer »Kan vi se, at en nyudnævnt bestyrelsesformand er en erhvervsmand eller en advokat, der er berygtet for sine mange skuffeselskaber eller kreative metoder, jamen så kan det give firmaet et minus i bogen«, siger salgsdirektør Frank Papsø fra Experian. Han kan også fortælle, hvordan overvågningssystemet jævnlig har afsløret decideret falske firmaer, der er oprettet med det ene formål at opnå falske kreditter og lån. LÆS OGSÅSådan undgår du tvangsauktion I 2012 'fangede' Experians overvågningssystem 10-12 falske virksomheder, der så solide ud på papiret, men efter nærmere eftersyn viste sig at være tomme skaller uden penge og aktivitet. Mange af de falske selskaber bliver oprettet af personer i kriminelle rockermiljøer eller af udenlandske kreditsvindlere. Alle typer af virksomheder snyder Hos Grenke er direktør Nick Hallager godt tilfreds med det nye overvågningssystem. For listen er lang, når det gælder kriseramte firmaer, hvor det leasede udstyr forsvinder, inden Grenke nogensinde når frem. LÆS OGSÅGælden vokser os over hovedet »Vi har haft problemer med alle typer af virksomheder: fra veletablerede firmaer til en erotisk forretning, hvor alt var væk, da vi nåede frem til adressen. Det gælder både de fladskærme og computere, vi havde leveret - og også de folk, der drev firmaet. Jamen, alt var væk«, siger Nick Hallager.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.