Den økonomiske krise har været brutal ved danskernes privatøkonomi.
208.000 danskere står nu opført i RKI’s register over dårlige betalere. Tilsammen skylder de 9 milliarder kroner – en stigning på en halv milliard på bare halvandet år. I gennemsnit skylder de registrerede 43.000 kroner.
»Der er et kæmpe behov for gældsrådgivning. Der er flere og flere danskere, der optager større og større lån og kommer ud i en økonomisk suppedas, hvor de ikke kan bunde«, konstaterer Annette Mathiasen fra Forbrugerrådet.
LÆS ARTIKELUnge fortsætter forbrugsfesten for lånte penge Allerede nu bliver centrene bestormet af rådvilde danskere, der vil hjælpes ud af en ond gældsspiral. 400 står således på venteliste for at få gratis rådgivning.
Telefonerne kimer »Det er overvældende. Folk står virkelig i kø, og telefonen kimer«, fortæller Annette Mathiasen. Faktisk er de danske husholdninger verdens mest gældsatte, viser en analyse fra den amerikanske centralbank Federal Reserve.




























