Folketinget har ved lov besluttet, at landets dommere højst må have en indtægt fra diverse bijob svarende til 50 procent af deres normale løn. Men selv om dommere til daglig beskæftiger sig med at straffe de borgere, som ikke overholder landets love, er det ikke alle dommerne, som overholder de regler, der gælder for dem selv. En opgørelse viser således, at tolv dommere har overtrådt grænserne for ekstraindtægter for dommere i perioden fra 2010 til 2012. Kun få dommere bryder reglerne »Principielt er det ikke orden, for reglerne er klare, og det står i loven«, erkender formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, som også sidder i Bibeskæftigelsesnævnet, der holder øje med dommernes indtægter fra bijob. Mikael Sjöberg peger dog på, at det kun er en meget lille del af dommerne, som har brudt reglerne. »Heldigvis har langt størstedelen af mine dommerkollegaer reglerne for øje og overholder dem. Folk siger nej til opgaver, og det er også meningen«, siger han. LÆS OGSÅHøjesteretsdommere tjener kassen i fritiden Folketinget ændrede i 2006 retsplejeloven, fordi politikerne mente, at landets dommere påtog sig for mange lønnede opgaver ved siden af deres daglige dommerjob. I en overgangsperiode måtte dommerne tjene 75 procent af deres normale årsløn ved bierhverv, men siden 2010 har dommerne kun måttet tjene 50 procent af deres normale indkomst fordelt over en treårig periode.
12 sager for meget Det er første gang, at det bliver opgjort, om dommerne har fulgt de nye regler, og det har langt størstedelen, viser opgørelsen: 144 dommere tjente sidste år slet ikke noget ved siden af deres normale arbejde, mens 229 dommere havde bijob, som gav dem en ekstra indtægt. Men i løbet af den treårige periode har 12 dommere overskredet den indtægtsgrænse, som Folketinget har vedtaget.

Sagerne inkluderer to højesteretsdommere og ti dommere fra landsretterne og Sø- og Handelsretten. Beløbene, som de enkelte dommere har tjent for meget, spænder fra 2.016 kroner til 765.041 kroner for den dommer, som står for den største overtrædelse af indtægtsbegrænsningen i løbet af den treårige periode. Bibeskæftigelsesnævnets formand, højesteretspræsident Børge Dahl, mener alligevel, at loven virker. »Vi har omkring 360 dommere, og de har opgivet deres indtægter og i langt de fleste tilfælde overholdt de nye regler«, siger han. Børge Dahl erkender, at nævnet »gerne havde været de 12 sager foruden«. »Det er noget skidt, at det sker, at nogen overskrider grænserne, for de skal overholdes. Men derfor kan der stadig godt være forståelige forklaringer på, at det i enkelte tilfælde sker«, siger Børge Dahl. LÆS OGSÅHar vores dommere for mange bijob? »I samtlige sager er der ikke noget at udsætte på de pågældendes arbejde i deres hovedstilling som dommere. Det har de passet fuldt ud«. Bibeskæftigelsesnævnet har derfor ikke vurderet, at der i nogen af sagerne er grund til andet og mere end at nedsætte de syndende dommeres indtægtsloft for den næste treårsperiode.
Betaling for længere forløb De 11 dommere får deres indtægtsgrænse nedsat med det beløb, som de har tjent for meget, mens det ikke får konsekvenser for den dommer, som kun har tjent 2.000 kroner for meget på tre år. Børge Dahl fortæller, at de to højesteretsdommere, som har tjent for meget over den treårige periode, eksempelvis begge har fået udbetalt honorarer på én gang for store voldgiftssager, som har strakt sig over flere år. »I det ene tilfælde er noget af arbejdet udført helt tilbage i 2006, før der var et indtægtsloft, men honoraret er først blevet udbetalt samlet flere år senere. I det andet tilfælde drejer det sig om sager, den pågældende påtog sig i den forrige treårsperiode, hvor der var plads til dem, men sagerne blev først afsluttet og afregnet i den periode, som nu er opgjort«. LÆS OGSÅDommere får lønløft på 200.000 En tredje sag omhandler en dommer, der sad som formand for et offentlig nævn, som pludselig oplevede en stor stigning i antallet af sager. »Det væltede pludselig ind med sager i det nævn. Dommeren kunne have valgt at lade indtægtsloftet styre, hvor mange sager der blev behandlet, eller han kunne vælge at tage flere sager nu og så få et lavere indtægtsloft de kommende år. Han valgte det sidste, og i nævnet vurderede vi, at han for så vidt havde ageret fornuftigt«, siger Børge Dahl, som kalder det for »midlertidige overskridelser« og er sikker på, at dommerne vil tage bestik af opgørelsen og give hinanden håndslag på at undgå overskridelser fremover. Udvalgsformand tilfreds Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), er tilfreds med, at lovændringen i store træk virker. »Det vigtige for os er, at dommerne har deres dommerhverv som deres primære job. Der er en årsag til, at vi har ændret grænserne, og de skal overholdes. Derfor synes jeg, det er godt, at nævnet har besluttet at håndhæve reglerne med sanktioner over for de dommere, som har tjent for meget«, siger hun. LÆS OGSÅKun ganske få advokater vil tage job som dommer Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, er enig og påpeger, at der er lange sagsbehandlingstider ved retterne. »Dommerforeningens formand har været ude og sige, at domstolene bør have ekstra ressourcer. Det er et godt sted at starte at sørge for at håndhæve reglerne for dommernes bijob«, siger han.