De bærer tilnavnet kuvøsedommere. Fordi de har hentet hele deres juridiske baggrund, opdragelse, erfaring og karriere inde bag Justitsministeriets tykke murer. I årtier har det nærmest været en fast tradition, at systemets egne jurister også fik tilbudt systemets dommerstillinger. Og sådan er det fortsat. Ihærdige forsøg på ændringer Også selv om skiftende ministre og domstolsvæsenet selv - de seneste fem år - har arbejdet ihærdigt og målrettet på at ændre kulturen og sikre en bredere rekruttering af dommere. Med afsæt i domstolsreformen i 1999 har det politiske mål været at få langt flere embeder besat med private advokater, universitetsjurister og andre jurister fra private og offentlige virksomheder. Det er nødvendigt for at sikre, at domstolene bliver mere demokratiske og mindre indspiste, lyder forklaringen. Men missionen er slået fejl. Skuffende statistik I de forløbne fem år er 154 nye dommere indstillet og udpeget til byretter, landsretter og Højesteret. Men kun otte af dem har en fortid som advokater. En enkelt er universitetsjurist og tre er jurister med anden offentlig ansættelse. Altså 11 dommere hentet udefra som det friske blod i retsvæsenet - mens 143 dommere er rekrutteret i justitsvæsenets egne rækker, viser Politikens gennemgang af dommerindstillingerne de seneste fem år. For få søger »Skuffende«, siger højesteretsdommer Poul Sørensen. Han er formand for det særlige dommerudnævnelsesudvalg, der blev nedsat i 1999 med den klare opgave at sikre en bredere rekruttering af nye dommere. »Vi vil så gerne leve op til de politiske intentioner på dette område. Men alt for få private jurister og advokater søger dommerstillingerne - og de, der søger, er ikke nødvendigvis de bedst kvalificerede«, siger Poul Sørensen og tilføjer: »Personligt er jeg skuffet over, at der ikke er større interesse for disse embeder blandt universitetsjurister og advokater«. Lønnen er afgørende Navnlig byretterne har svært ved at tiltrække eksterne jurister eller advokater til dommerembederne. Bedst går det i Højesteret, der efterhånden har hentet en håndfuld dommere uden for 'kuvøsen'. Poul Sørensen er selv en af dem. Han har sin faglige baggrund i universitetsverdenen. Men han er ikke overrasket over at de gode resultater alene er forbeholdt Højesteret. »Det er trods alt lettere at hente dommere til Højesteret, hvor lønnen er bedre, og hvor der er mere prestige forbundet med en plads i dommerpanelet«, lyder Poul Sørensens forklaring. Lønnen er forklaringen Men hvad er forklaringen på, at så få jurister uden for justitsvæsenets egne kontorer tænder på en dommerkappe? Lønnen, svarer de fleste. For når det gælder løn kan en offentligt ansat dommer slet ikke være med i sammenligningen med privatpraktiserende advokater. »Typisk går byretterne og landsretterne efter dommerkandidater i 40-års alderen - men for mange advokater er det netop på dette tidspunkt i karrieren, at de for alvor har fået styr på advokatfirmaet, tjener gode penge og markerer sig i faget. Derfor er de nok særligt svære at lokke over i dommerembederne i den alder«, siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der selv har en fortid som partner i et stort Københavnsk advokatfirma. For ham var det udfordringen der trak - og så tog han først springet over i dommerstanden da han var omkring de 50 år. Flere søger ud Men der er lys i mørket, mener Domstolsstyrelsens direktør Bent Carlsen. For i modsætning til tidligere, søger systemets nye dommerfuldmægtige i stigende grad udfordringer uden for justitsvæsenets mure - inden de sætter kurs mod dommerembedet. »Tidligere brugte de hele livet på at være dommerfuldmægtige, indtil der blev en ledig dommerstol. Nu er der en vis tendens til, at systemets folk har en bredere baggrund, fordi de har snuset til et advokatkontor eller en offentlig myndighed«, siger Bent Carlsen.