Advokater, der efter arvingernes mening optræder i strid med god skik under arbejdet med et dødsbo, kan slippe fra kritikken uden ridser i renomméet. De efterladte har nemlig i praksis ikke noget sted at gå hen med en klage, når det drejer sig om advokatens opførsel under behandling af dødsboet. Det påpeger flere skifteretsdommere. »Det er frustrerende og svært at forstå for den almindelige borger«, siger Flemming Sorth, retsassessor ved skifteretten på Frederiksberg. Problemet med klager over en bobestyrers adfærd falder ned i et hul mellem de to klageinstanser på området: Skifteretten og Advokatnævnet. Skifteretten kan gribe ind med for eksempel et pålæg over for advokater, der - set fra et juridisk synspunkt - ikke passer arbejdet med deling af boet godt nok. Men skifteretten har ikke kompetence til at kritisere advokaten eller give ham advarsler, 'næser' eller bøder for dårlig opførsel - for eksempel smøl eller en uhøflig tone over for de efterladte. Arvinger afvises Denne ret til sanktioner har til gengæld Advokatnævnet. Men nævnet vil kun behandle klager over bobestyrere, hvis den kommer direkte fra skifteretten. Klager fra arvingerne selv bliver afvist. »Det er ikke noget problem at sende sagen til Advokatnævnet i de sager, hvor advokatens adfærd er helt åbenlyst urimelig«, siger Flemming Sorth og tilføjer: »Men i knap så grelle tilfælde, hvor nævnet næppe vil ende med at bruge nogle af sine disciplinærstraffe over for advokaten, skal vi i skifteretten ikke foretage os noget. I de tilfælde er en utilfreds arving altså afskåret fra selv at gå til Advokatnævnet og få klagen behandlet«. Hans kollega fra skifteretten i Ballerup, retsassessor Henning Broman, oplever også problemet i den nuværende fordeling af kompetence: »Vi har ikke lov til at kritisere, men skal altså alligevel fortælle Advokatnævnet, hvis vi finder, at en advokat opfører sig kritisabelt. Det er utilfredsstillende, at vi skal tage stilling, men alligevel ikke har det sidste ord«, mener han. »Udmærket model« I Advokatnævnet afviser formanden, højesteretsdommer Asjbørn Jensen, at man umiddelbart kan ændre adgangen til at klage. Den er nemlig lagt fast i forarbejderne til loven. Og han finder i øvrigt modellen udmærket: »Skifteretten er bedst til at vurdere en klage over en advokat, fordi retten kan indkalde alle arvingerne til et møde. Ofte er det uenighed blandt arvingerne, der fører til en klage over bobestyreren«, siger han. Dårlig opførsel Alligevel mener retsassessor Flemming Sorth, at Advokatnævnet bør begynde at behandle klager direkte fra arvingerne. En anden løsning kunne være, at skifteretterne får lov til at kritisere dårlig opførsel hos bobestyrere. »Det allernemmeste ville være, hvis vi fik hjemmel til at sige fy. Det er ofte det, folk ønsker - at de får ret i, at de er blevet dårligt behandlet, og at advokaten får en irettesættelse for det. Det er ikke så vigtigt for folk, om advokaten får en bøde«, siger han. Et udvalg nedsat af Advokatrådet, Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen skal nu se på, om problemet kan løses i en kommende reform af loven om dødsboskifte.