De danske virksomheder, der deltog i 90'ernes såkaldte rørkartel, fik onsdag de millionbøder, som EU-kommisionen idømte dem i 1998, stadfæstet ved EF-domstolen i Luxembourg. Karteldeltagerne havde aftalt en overpris på fjernvarmerør. Derfor betalte de kommuner, der købte rør, for meget. Den overpris vil de have retur og har derfor anlagt erstatningssag. Retten gav dog en lille rabat for god opførsel til den svensk-schweiziske ABB-koncern på 5 mio. euro, fordi ABB selv deltog i opklaringen af rørkartellet og ikke bestred virksomhedens rolle i sagen. Bøden til ABB blev reduceret fra 70 mio. euro til 65 mio. euro. Erstatningskrav fra kommunerne. Men der venter muligvis endnu flere økonomiske lussinger til det danske rørkartel i kølvandet på onsdagens stadfæstelse af EU-kommisionens millionbøder. Kommunerne, der har købt fjernvarmerør af kartellet, vil nemlig have overprisen på rørene retur. Og nu da EF-Domstolen har stadfæstet bøderne på 620 mio. kr. til det europæiske kartel ser Københavns Energi, Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyning, Odense Kommune og Århus Kommunale Værker frem til, at deres krav om erstatninger nu endelig kan komme for en domstol. De fire fjernvarmeværker har stævnet ABB Schweiz, det tidligere ABB I.C. Møller som i dag hedder Alstom Power Flowsystem A/S, Dansk Rørindustri og oprydningsselskabet LR af 1998, som Løgstør Rør har efterladt til at tage sig af kartelsagen, for et samlet beløb på 282 mio. kr. Det er advokat Jacob Juul, Advokatfirmaet Viltoft og Høberg-Petersen, der kører erstatningssagen for de fire kommunale selskaber. Han stiler mod at få sagen afgjort hurtigst muligt og regner med, at Vestre Landsret kan komme med en dom til næste år. »Efter rørkartellet blev afsløret, er priserne for fjernvarmerør faldet med 30 til 40 pct., uden prisfaldet er blevet forklaret. Og det er nu de overpriser, der er blevet betalt i perioden, vi har stævnet rørselskaberne for at få«, siger Jacob Juul. Aftalte tilbud i licitation Det ulovlige kartelsamarbejde skruede priserne på fjernvarmerør kunstigt i vejret. Kartellet begyndte sin virksomhed i Danmark i 1990 og blev snart udvidet med to tyske rørproducenter. Lederne af de seks virksomheder kaldte sig 'paverne' og mødtes regelmæssigt for at aftale de tilbud, de ville afgive i licitationer. På den måde delte de markedet mellem sig og bestemte selv både prisen samt hvilke firmaer, der skulle vinde de enkelte ordrer. Senere kom firmaer fra Østrig, Finland og Italien i det ulovlige kartel. Omfattede hele EU-markedet Det blev midt i 1994 udvidet til at omfatte hele EU- markedet, der i 1995 var tre milliarder kroner værd, samt flere baltiske og østeuropæiske lande. Kartellet udstak kvoter til den enkelte virksomhed både på europæisk og nationalt niveau. Løgstør Rør fik for eksempel en kvote på 20 procent af det europæiske marked i 1994, mens der var 10 procent til Tarco Energi og seks procent til Dansk Rørindustri. ABB - som udover IC Møller ejer rørfabrikker i flere andre lande - fik den største kvote, 37 procent. Kartellet udarbejdede også en prisliste, som skulle øge priserne med 30-35 procent i løbet af to år. Svensk producent stod udenfor Kun den svenske rørproducent Powerpipe stod uden for kartellet. Da Powerpipe vandt en stor kontrakt i Tyskland i marts 1995, reagerede kartellet ved at forbyde sine underleverandører at levere til Powerpipe og dets partnere. Kartellet prøvede også at standse råvareleverancer til Powerpipe. Det gav stødet til EU-kommissionens undersøgelse af kartellet.