Hvis langtidsledige er så heldige at få et nyt job, skal de ofte rejse langt efter det. Otte af de 39 langtidsledige i Kerteminde Kommune, som mistede retten til arbejdsløshedsdagpenge i marts, har fået et almindeligt job. Men for de fleste har det krævet, at de er parat til at begynde en ny tilværelse som pendlere. LÆS OGSÅPoul Henrik på 79 har stadig mange sager tilbage Og det er ikke nogen lille forandring for folk, der hele livet har været vant til, at arbejdspladsen lå fem minutters cykeltur væk, siger Kertemindes beskæftigelseschef Finn Udsen. »For mange af vores ledige er den familiemæssige struktur og dagligdag bygget op om, at man er hjemme, når man ikke er på arbejde. De er nødt til at nytænke deres dagligdag i forhold til arbejdet. For nogle tager det rigtig lang tid, og er virkelig en udfordring at komme igennem«.
Mental barriere Kommunens jobcenter forsøger at hjælpe de arbejdsløse med at kravle over den mentale barriere. De bliver inviteret til møder med tidligere ledige, som har fået job i Norge eller Esbjerg, og fortæller om de store problemer, de selv havde med at pendle langt efter job - og hvordan de har løst dem. »Det fylder meget i vores kontakt med de ledige, fordi der er forsvundet rigtig mange arbejdspladser på Fyn - de er nødt til at tænke ud over enten Lillebæltsbroen eller Storebæltsbroen og tage stilling til at arbejde uden for øen. Det er ikke sjovt, men de kan godt se, at der ikke rigtig findes alternativer«, siger Finn Udsen. LÆS OGSÅSeniorjobbere står i kø i kommunerne I sidste ende er en tilværelse som pendler ikke noget, som ledige kan sige nej til. Kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet til gengæld for arbejdsløshedsdagpengene betyder, at en langtidsledig skal påtage sig et job, selv om det kræver mere end tre timers daglig rejsetid med offentlig transport. »Vi skal indberette til a-kassen, hvis de siger nej til et job. Vi har indberettet nogle få sager i de seneste tre måneder, men vi gør meget for i stedet at motivere de ledige til at få livet som pendler til at fungere«, siger Finn Udsen.
Kerteminde hårdt ramt Der er ingen landsdækkende statistikker som fortæller, hvad der sker med de flere end 52.000 ledige, hvis dagpenge slipper op i første halvdel af 2013 - ekstraordinært mange på grund af dagpengestramningerne, som fra nytår halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og fordoblede den periode, man skal være i arbejde for at få ret til dagpenge igen. Derfor har Politiken fra årets begyndelse sat fokus på Kerteminde for at følge konsekvenserne for de ledige. Kerteminde er blandt de kommuner, hvor der i forhold til indbyggertallet er allerflest ledige, som står til at miste dagpengene.

Marts var en bedre måned i jobcentret i Kerteminde end januar og februar, synes beskæftigelseschefen. »I januar gik alle dagsordener på, at man mistede det hele på grund af forkortelsen af dagpengeperioden. Det fik mange til at melde sig syge, og på den måde skaffe sig fred på statens regning en kort periode«, siger Finn Udsen. I marts er tre af de 39, der har mistet dagpengene, sygemeldt. I årets to første var der henholdsvis syv og otte sygemeldte blandt dem, hvis dagpenge slap op.
Skubbet til uddannelse »Nu er hele dagsordenen, at folk skal have uddannelse. De må indstille sig på, at kontanthjælpen er på SU-niveau for mange af dem. Vi kan mærke, at signalerne i den offentlige debat påvirker de ledige, så de siger: Så kan vi lige så godt komme i gang. De kommer på korte forløb, som ikke er rigtige uddannelser, men hvor vi prøver at motivere dem til at gå i gang med en ordinær uddannelse, og vænne sig til tanken om en tilværelse på Statens Uddannelsesstøtte i en periode«. Den særlige uddannelsesydelse, som giver ret til kontanthjælp i seks måneder, er blevet den nye forsørgelse for 10 af de 39 langtidsledige, hvis dagpenge slap op i marts. LÆS OGSÅFyret efter 30 år på Lindø: Fik arbejde i sidste sekund Sådan er det gået de 39 Kerteminde-borgere, som mistede dagpengene i marts: Otte er kommet i almindeligt arbejde; en er i gang med ordinær uddannelse; tre er i rotationsjob; seks har søgt seniorjob; seks får kontanthjælp; 10 får uddannelsesydelse; tre er sygemeldt; to er gået på efterløn. Ingen er uden forsørgelse.