De sorte rande under øjnene fra nytårsaften havde knap nok givet slip på Morten Albæks ansigt, da han 2. januar 2012 fik det afgørende telefonopkald, som han uden tøven kalder det værste øjeblik på sin turbulente rejse med Vestas.
»Jeg tænkte: Det er løgn. Det kan ikke være rigtigt. Det må ikke være rigtigt. Men det var det så«.
På det tidspunkt havde Morten Albæk i tre år været direktør for marketing og kundefokus i verdens største vindmølleproducent, hvor han begyndte i 2009 under administrerende direktør Ditlev Engel, der stod i spidsen for en lidt presset, men dog rentabel forretning.
Helt slemt var situationen dog i begyndelsen af 2012, da Morten Albæk tog sin telefon og fik besked på øjeblikkeligt at tjekke sin e-mail.
»Jeg blev bekendt med, at vi blev nødt til at starte året med endnu en nedjustering. Endnu en! Det måtte vi kommunikere til markedet med den konsekvens, det så havde: at den næste lange tid ville der ikke være mange, der troede på, at Vestas havde en fremtid«, siger Morten Albæk.
Fra smed til global gigant
Blå bog
Morten Albæk
39 år. Ansat januar 2009.
I dag Chief Marketing Officer og medlem af Vestas 8 mand store koncernledelse.
Morten Albæks globale ansvarsområder er bl.a. Marketing, Customer Experience, Channel Management, Market Intelligence, Intern- og eksternkommunikation samt Public Affairs.
Med andre ord var det nær enden for den gamle, hæderkronede virksomhed, der udspringer af en smedje i den vestjyske by Lem. Det var her i stationsbyen lidt øst for Ringkøbing Fjord, at smeden H.S. Hansen i 1898 slog sig ned og over tid skabte en større forretning sammen med sin søn, Peder Hansen.
I 1945 stiftede de to sammen med nogle kolleger Vestjysk Stålteknik A/S, senere forkortet Vestas, der til en begyndelse producerede hårde hvidevarer og landbrugsmaskiner. Men under 1970’ernes oliekrise begyndte virksomheden at udforske mulighederne for vindmøller, et sats, der siden gjorde virksomheden til en multinational gigant, ja, faktisk den største af sin art.
Det var al den storhed, der stod for fald, da Ditlev Engel sammen med den øvrige ledelse i 2012 søsatte den redningsplan, der kostede 5.000 ansatte jobbet. Hen over året styrtdykkede aktien, så den på et tidspunkt i november blev handlet til 24 kroner stykket.
Straffen lod ikke vente på sig for Ditlev Engel. Den administrerende direktør siden 2005 blev fyret og erstattet af svenske Anders Runevad.
I dag er analytikere enige om, at fremtiden tegner lysere for Vestas. Et kig på aktiekursen afslører da også, at den igen handles til en kurs på over 200. Men ved indgangen til det nye år står det også klart, at virksomheden skal tage hånd om store udfordringer, som den ikke selv er herre over.
LÆS MERE
Vestas har vundet dødskampen - nu venter et skatteslag i USADet er først og fremmest spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske kongres forlænger den skatterabat (PTC), som indtil nu har gjort det mere favorabelt for investorer at kaste penge i vindenergi. Albæk erkender selv, at det vil være et hårdt slag, hvis ordningen bortfalder.
»Hvis PTC’en ikke forlænges, så er det klart, at det er et marked, som er stort og vigtigt for Vestas, som så bliver reduceret til noget, der er meget, meget mindre«.
Hvad er plan B, hvis ikke PTC’en bliver forlænget?
»Det ville være decideret uansvarligt og inkompetent – og vi er ingen af delene – hvis det var sådan, at vi ikke allerede havde en plan for, hvordan vi skulle reagere i den situation. Plan B er, at vi flytter vores ressourcer og fokus til de markeder, hvor der er vækst. At vokse kræver alt andet lige, at vi er på markeder, som vokser. Hvis det ikke kan være USA, så må det være i andre hjørner af verden«.
Vestas er tidligere blevet beskyldt for at være en supertanker, som er svær at vende, når markedet ændrer sig. Er I fleksible nok i dag, hvis det pludselig går dårligt igen, for eksempel i USA?
»Ja, det er vores klare overbevisning. Det føler vi sådan set også, at vi har bevist over de seneste par år. Vi har gjort os selv lettere ved at frasælge det, vi ikke anser for vores kernekompetencer. Det gjorde vi som en del af vores turnaround, hvor vi frasolgte otte fabrikker rundt om i verden«.
Men ikke i USA …?
»Nej, men det er, fordi markedet har været der. Hvis det ændrer sig, så skærer vi ned og flytter ressourcer derhen, hvor vi kan tjene vores penge. Vi har skabt en forretningsmodel, der er så hurtig på fødderne, at selv om det ville være bedst for både den amerikanske økonomi og vindmølleindustrien, hvis PTC’en forlænges, så er vi klar til også at indrette os på en virkelighed, hvor den ikke eksisterer«.
Mangler vigtigt certifikat i Brasilien
Konkret fremhæver Morten Albæk, hvordan Vestas har outsourcet, reduceret faste omkostninger og fokuseret produktionen, så den i dag har et break-even, der gør det muligt at tjene penge selv i svære tider. Hertil kommer så en strategi for de nye vækstmarkeder, der optimalt betyder, at de svære tider aldrig indtræffer.
For nylig vandt Vestas da også Afrikas største vindprojekt ved Lake Turkana i Kenya. Men andre steder er det mere op ad bakke.
LÆS MERE
Vestas skal levere møllerne til Afrikas største vindpark»Det er korrekt, at hvis Vestas skal realisere sin strategiske ambition om at være den indiskutable, globale leder, så skal vi også have succes i Indien, Kina og Brasilien. Det er tre af de største vindmarkeder i verden«, siger Albæk.
Hvor Vestas står fint i både Europa og USA, forholder det sig straks anderledes med markedsandelene i de tre Brik-lande.
I Brasilien tabte Vestas forleden en ordre til den spanske vindmølleproducent Gamesa, fordi Vestas modsat konkurrenterne ikke opfylder de krav til lokal produktion, som myndighederne stiller til gengæld for at give ejeren af vindmøllerne adgang til billig finansiering.
Vestas har dog indsendt en »detaljeret plan til myndighederne« for at få det certifikat, som Morten Albæk »tror på vil blive godkendt«.
»Det er et bevis på, at vi er ved at gøre alt andet end at trække os ud af det brasilianske marked. Vi vil tilbage – endda også med fuld kraft«, siger Albæk.
Marginal markedsandel i Kina
Når det gælder Kina, så har Vestas været til stede siden 1986, og det er mindre end 10 år siden, at den danske virksomhed sad på størstedelen af markedet. Men de seneste år er det gået markant ned ad bakke, fordi kineserne selv har sat sig på næsten al produktion. De lokale aktører sidder på over 90 procent af markedet.
Over de kommende år satser Vestas på at øge den nuværende markedsandel på 3 procent i Kina med det udgangspunkt, at kineserne er i gang med en »transformation« fra kvantitet til kvalitet. Hvor kineserne før ville have mange og billige møller, så handler det nu om at få dem, der rent faktisk producerer mest energi.
»Så bliver det et Vestas-marked. Dertil lagt, så fortsætter Kina med at have et meget stærkt, klart og tydeligt fokus på klimaforandringer, hvilket også skaber momentum for vedvarende energi som vind. De ting tilsammen gør, at vi er optimistiske«, siger Morten Albæk.
I har ansat en ny chef i Kina. Men hvad er jeres egen forkromede plan foruden de her omstændigheder, som skal overbevise os om, at I over de kommende fem år kan veksle ti års manglende succes til en succeshistorie?
»Vi har ingen forkromet strategi. Vi har en meget, meget konkret plan, som består af nye vindmøller, ny og fleksibel service til vores kunder og en ny tilgang til partnerskab«.
Hvor gør I først de her ting nu – har I sovet i timen hidtil?
»Nej. I 2012 og 2013 har vi gennemført en turnaround, der har handlet om at skabe en ny virksomhed i stand til at stå på nye og egne ben. I februar 2014 lancerede vi en ny strategi for Vestas, hvor det også fremgik, at vi over de næste tre til fem år vil styrke vores markedsposition i Kina, og i oktober lancerede vi vores nye Kina-strategi i Beijing. Det, synes jeg, er at holde et pænt momentum. Man skal dog ikke forvente, at der sker noget over en dag. Det tager længere tid at realisere vores mål i Kina, Indien og Brasilien end bare en uge, en måned eller for den sags skyld et enkelt år«.
Kan du forstå, hvis man som aktieindehaver bliver lidt nervøs for, hvorvidt I kan nå at omstille jer, hvis det ikke går så godt i USA?
»Jeg tror, at det, vores aktionærer er glade for, er, at vi i tredje kvartal 2014 fremlagde den bedste indtjening blandt alle vindmølleproducenter i hele verden«.
Det var ikke lige det jeg spurgte om…
»Nej, men du spurgte også til, hvad aktionærerne går op i. Jeg tror, de går op i, at vi tjener penge. Jo flere penge vi tjener, jo mere profitable er vi, og jo højere er aktiekursen. Så vi er fokuserede på at være der, hvor vi kan tjene penge, og vi tror på, at vi kan komme til at tjene penge i Indien, Brasilien og Kina. Det kommer vi ikke til at gøre på den korte bane i den skala, som vi gerne vil. Men vi har en ambition om, at det kommer vi til at gøre inden for de kommende tre til fem år. I den mellemliggende periode har vi også fokus på at holde os konkurrencedygtige på de mange andre interessante markeder, der er for en verdensleder som Vestas«.
LÆS MERE Vestas slutter året med nye ordrer
Dette nytår fik Morten Albæk da heller ingen gruopvækkende opkald. Og det frygter han heller ikke i den nærmeste fremtid: »Den virksomhed, der nedjusterede 2. januar 2012, eksisterer ikke mere. Det er en anden virksomhed«.
Det udsagn skal blandt andet stå sin prøve 11. februar, hvor Vestas præsenterer årsrapporten for 2014 og forventningerne til det nye år. Vestas meddelte i går en opjustering af forventningerne til regnskabsåret 2014.
fortsæt med at læse


























