Der bliver delt arbejdstilladelser til udlændinge ud som aldrig før.
Udenlandske firmaer udstationerer rekordmange medarbejdere i Danmark, og samtidig pendler flere og flere svenskere og tyskere hertil for at arbejde. Danmark har suget medarbejdere fra det øvrige Europa til sig, viser en kortlægning fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Mindst 250.000 med fremmed pas arbejder i Danmark her i efteråret 2007. Det er næsten 50.000 flere end i begyndelsen af 2006. Der er i øjeblikket mere end 2,8 millioner voksne beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Godt for økonomien Direktør Jørn Neergaard Larsen (DA) vurderer, at indvandringen har holdt liv i det økonomiske opsving: »Hvis ikke vi havde fået medarbejdere fra udlandet, havde vi allerede nu været i en situation, hvor vi havde haft massiv løninflation og været på vej til at miste konkurrenceevne og velfærd«. Den helt store vækst kommer fra udenlandske medarbejdere, som bliver udstationeret i Danmark af især tyske og polske firmaer. I starten af 2006 var der 26.400 udstationerede i Danmark, men antallet er ifølge DA vokset til 60.000 nu. Antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland er i samme periode vokset fra 13.300 til 23.000. Trods den store vækst i indvandring vil både arbejdsgivere og økonomiske vismænd give endnu lettere adgang for udlændinge: »Vi har omkring 60.000 ubesatte stillinger. Det betyder, at vi hver eneste dag mister vækst og velstand«, siger Jørn Neergaard Larsen. Fagbevægelsen ikke lige så begejstret Hvor arbejdsgiverne er begejstrede over tilstrømningen af udenlandske arbejdere, så er fagbevægelsen skeptisk. »Vores indtryk er, at størstedelen af de danske arbejdsgivere, der opretter en udenlandsk virksomhed, gør det for at dumpe lønnen«, siger formand Palle Bisgaard fra Træ, Industri, Byg (TIB). Der er i øjeblikket 4.500 udenlandske firmaer registeret hos Skat. De har lov til at udstationere medarbejdere i Danmark, men fagbevægelsen kan ikke se, hvilke byggepladser de arbejder på, og hvor mange medarbejdere de har i Danmark. Så sent som fredag blev TIB kontaktet af en gruppe polske arbejdere, der arbejdede i Hellerup. De var udstationeret af et tysk firma og fik en 50’er i timen. Da de ikke fik løn, gik de til fagforeningen. »Problemet er, at de som regel først henvender sig, når det hele er brudt sammen. Så er det svært for os at gøre noget, fordi der ikke er nogen overenskomst«, siger Palle Bisgaard. Han anslår, at fagbevægelsen i København får lignende henvendelser en gang om ugen. TIB’s polske tolk bliver ringet op 50-60 gange om dagen. Stor opgave Det bliver en kæmpeopgave for fagbevægelsen at sikre de polske og tyske arbejdere danske løn- og arbejdsvilkår, vurderer arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet. »I princippet skal virksomheder arbejde efter de vilkår, som gælder i det land, de arbejder i. Men her i landet bliver løn aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, så det er lovligt at give en løn på 40 til 50 kroner i timen, men det er også lovligt for fagbevægelsen at blokere en virksomhed, som ikke lever op til overenskomsten. Det vil koste rigtigt mange kræfter – måske flere kræfter end fagbevægelsen har«, siger forskeren. Både han og DA forudser, at udstationeringen vil vokse:
