Oprøret ulmer mod den lette adgang til at fyre medarbejdere. Længere opsigelsesvarsler kan let gå hen og blive et tema ved forårets forhandlinger om nye overenskomster. Det har traditionelt været let at fyre folk i nedgangstider, men talrige fyringsrunder har bragt sindene i oprør. I begyndelsen af august varslede Frederikshavns største virksomhed MAN 540 fyringer.

LÆS OGSÅ Massefyring rammer Frederikshavn

»Der bliver lavet de samme motorer på MAN i Frederikshavn som i Tyskland. Og medarbejderne føler sig mindst lige så gode som de tyske kollegaer, men fyringerne ramte os«, siger formand Jørn Larsen, Metal Frederikshavn.

»Hos os er det længste fyringsvarsel på 120 dage, mens det kan tage flere år at slippe af med folk i Tyskland. Vores medlemmer er opbragte«, siger Jørn Larsen.

Formand er ikke glad for krav
I dag åbner Dansk Metals kongres i Aalborg, og formand Thorkild E. Jensen, der som formand for CO/Industri er topforhandler ved forårets overenskomstforhandlinger, er forberedt på debat om længere opsigelsesvarsler. Men han vil nødigt have kravet med:

»Det vil jeg være ked af. Men det er klart, at hvis vi kan se tendenser til, at folk bliver hevet for hurtigt ud, at der ikke er en ordentlig dagpengedækning og ikke bliver ført aktiv arbejdsmarkedspolitik, så vil vores medlemmer have større tryghed i ansættelsen end i dag«, siger Thorkild E. Jensen.

Men længere opsigelsesvarsler kan ende med at give bagslag for Metals egne medlemmer, advarer han.

»Det er vigtigt for os, at virksomhederne tør ansætte medarbejdere under indtryk af, at de kan komme af med dem igen. I andre lande ser vi, at den tætte tilknytning til arbejdspladsen betyder, at der bliver fundet på andre ting. Så finder man på korttidskontrakter, vikaransættelser eller projektansættelse«, siger Thorkild E. Jensen.

Han peger på, at der oprettes og nedlægges omkring 250.000 virksomheder årligt, og mere end 700.000 skifter arbejde. Økonom: Fleksibel model har gjort os rigere De økonomiske vismænd fremhæver fleksibiliteten som et af de helt særlige kendetegn ved den danske model. »Det fleksible arbejdsmarked er grundlaget for den høje danske produktivitet, fordi medarbejderne flytter sig til de virksomheder, hvor de er mest værd«, siger økonomiprofessor og økonomisk vismand Michael Rosholm, der godt kan forstå, at tankerne om mere tryghed melder sig i en tid med stigende arbejdsløshed: »Men det er vigtigt at huske den anden side af fyringsrisikoen. Når arbejdsgiverne kan fyre en medarbejder med kort varsel, så er arbejdsgiveren også mere tilbøjelig til at ansætte medarbejdere igen, når konjunkturen vender. Samfundsøkonomien har gavn af en fleksibel model. Den har gjort os til et rigere samfund«. Understøttelsen bliver mindre og mindre værd En arbejdsmarkedsforsker giver værdien af arbejdsløshedsunderstøttelsen en stor del af skylden for kravene om længere opsigelsesvarsel. »For mange højtlønnede er understøttelsen kun omkring det halve af lønnen. Det er klart, at metalarbejderne begynder at overveje alternativer. Understøttelsen bliver ikke reguleret i samme takt som løn- og prisudviklingen, så forskellen mellem løn og understøttelser bliver stadig større«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet. Metalformanden er enig: »Dagpengene dækker typisk mellem 50 og 55 procent af lønnen for vores medlemmer. Det er for lidt«, siger Thorkild E. Jensen. Svær balance med understøttelse Umiddelbart ser vismændene ingen grund til at ændre på understøttelsen. »I international sammenhæng er den danske understøttelse høj. Det er en svær balance, hvad der er den rigtige størrelse på understøttelsen. Der skal på den ene side være en økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde, når man er på understøttelse, men på den side skal understøttelsen også være så høj, at folk er villige til at betale til en A-kasse«, siger Michael Rosholm. Venstre vil lytte til krav