Debatten om efterløn vil ikke dø.
Men at initiativet til en fornyet diskussion af at hæve efterlønsalderen kommer fra lønmodtagerne, er mildt sagt uventet. Det er hovedorganisationen FTF, der repræsenterer blandt andre skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og bankfolk, som nu bringer emnet på bane. »Senere eller mere gradvis tilbagetrækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere den brede velfærd«, sagde formand Bente Sorgenfrey på FTF’s kongres i går. Skrøbeligt forlig I øjeblikket er efterlønsalderen på 60 år og pensionsalderen 65 år, men fra 2019 bliver aldersgrænserne langsomt sat op til henholdsvis 62 og 67 år. Det er resultatet af et bredt velfærdsforlig fra 2006, som det meste af Folketinget stemte for. Men i FTF er analysen klar. Forliget er skrøbeligt. »Alle taler om reformer, når kameraerne er slukkede på Christiansborg, men næsten ingen siger det højt. Jeg tror imidlertid, at vi bliver nødt til at tage den politiske debat om de nødvendige reformer og tage vores del af ansvaret«, sagde Bente Sorgenfrey. I sommer foreslog regeringens Arbejdsmarkedskommission efterlønnen helt afskaffet over ti år eller velfærdsforliget rykket frem, så det træder i kraft om et par år, men de forslag blev skudt ned af regeringen.
