I næste uge bliver de canadiske havne lukket for grønlandske og færøske rejefiskere, hvis ikke de skærer voldsomt ned i fiskeriet af rejer ud for Canada. Striden i Nordatlanten blusser, efter at balladen om Hans Ø mellem Grønland og Canada er kølet ned. Der er tale om endnu et kapitel i striden mellem Grønland og Færøerne på den ene side og Canada på den anden side.

Fra december 2004 til marts 2008 var de canadiske havne også lukket for grønlandske og færøske fartøjer på grund af rejefiskeriet. Rejekonflikten er typisk Havnelukningen vil ikke have de store konsekvenser for de grønlandske rejefiskere, men det vil være besværligt for de færøske rejefiskere, som i stedet for at sejle i havn på New Foundlands kyst må tilbage over Atlanten til Islands hovedstad Reykjavik eller helt hjem til Færøerne med fangsten. Den canadiske fiskeriminister Gail Shea beskylder de færøske og grønlandske rejefiskere, der sejler under dansk flag, for overfiskeri. Danmark – i praksis Færøerne og Grønland – har ensidigt fastsat en fangstkvote på 3.100 ton rejer i år i det internationale farvand ud for Canadas kyst. Men Canada vil højst tillade, at de danskflagede skibe fanger en tidendedel – 334 ton. Parterne har forhandlet kvoterne forgæves i den nordvestatlantiske fiskeriorganisation Nafo. »Canada har arbejdet målrettet i Nafo for at løse problemerne med de færøske og grønlandske rejefiskere, men deres fortsatte overfiskeri er uacceptabelt«, siger Gail Shea til canadiske aviser om truslen om havnelukningerne. På universitet i Calgary ser samfundsforsker, dr. Rob Huebert rejekonflikten som et eksempel på en type, som der vil blive flere af mellem de arktiske stater i takt med, at den globale opvarmning gør mere og mere af det arktiske hav isfrit. »Selv små fangster over de videnskabelige anbefalinger kan være afgørende for en hel industri«, siger Rob Huebert til en canadisk avis. Han mener, at det faktum retfærdiggør den hårde canadiske reaktion. Grønland trækker ikke garnene ind Den danske regering holder lav profil i sagen, som det er overladt til Færøerne og Grønland at håndtere. De har ingen planer om at drosle fiskeriet af rejer ned. I stedet lægger den færøske regering op til en endnu en runde forhandlinger i Nafo. »Gribe til trusler om at lukke havne kan kun ses som kontraproduktivt«, siger udenrigsminister Jørgen Niclasen fra det færøske selvstyre. »Tidligere havnelukninger fra Canada rettet mod færøske og grønlandske fartøjer har kun tjent til at kaste en skygge over forhandlingsklimaet og skabt barrierer for en konstruktiv dialog«, siger han. Heller ikke Grønland har tænkt sig at trække garnene til sig. »Der er tale om en langvarig strid, som vi havde forventet en løsning på i 2009 efter forhandlinger mellem os og canadierne, men det er altså ikke lykkedes«, siger direktør Amalie Jensen fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Kun et fartøj i området
De færøske fiskere fanger langt flere rejer ved Canadas kyst end de grønlandske. »I øjeblikket er der kun ét fartøj, som fisker i området, og det lander ikke fangsten i Canada, men vi finder alligevel ikke, at havnelukninger er en løsning på sagen«, siger Amalie Jensen. Der er canadiske fiskere, som fisker tæt på Grønland og lander fisk i grønlandske havne, men der er ingen planer om at lukke de havne for canadierne. Canada fanger langt de fleste rejer ud for New Foundlands kyst, men også norske, spanske, islandske og baltiske rejefiskere sejler til Nordatlanten. Som en lille ironisk detalje kan lukningen af havnene for færøske fiskere ende med at ramme de små havnebyer på Canadas kyst hårdest, fordi de ikke længere får fisk og ikke kan sælge olie, mad og andet til færøske fiskerbåde.