Ubehaget over at miste jobbet bliver fulgt op af respektløs behandling på jobcentret, hvor ledige føler sig mistænkt for socialt bedrageri. Det er hovedindtrykket af bogen ’Stemmer fra jobkøen’ med beretninger fra 1.500 arbejdsløse og aktiverede HK’ere om deres møde med ’systemet’. Blot 121 melder tilbage om positive oplevelser med jobcenter og aktivering. De øvrige 1.379 arbejdsløse fortæller i bogen om mistillid, kontrol, trusler og endeløst, unødvendigt bureaukrati. »Jeg er overrasket over tallet. Der burde være 121, som var utilfredse, mens resten var tilfredse. De ledige møder et system, som nærmest anser dem for sociale bedragere, når de kommer i jobcentret. En kvinde, der skal på barsel 14 dage efter, bliver tvunget til at søge job, selv om der næppe er nogen arbejdsgiver, som vil ansætte hende i 14 dage. Når de ledige bliver sendt i aktivering, er projekterne mere eller mindre fantasifulde og meningsløse«, siger næstformand Mette Kindberg, HK. Der bruges milliarder på understøttelse, så der er vel rimelighed i at stille krav om, at de ledige gør en indsats for at finde job? »Det er det naturligvis. Men det kan sagtens gøres på en respektfuld måde, hvor de ledige bliver behandlet ordentligt«, siger Mette Kindberg. Ni milliarder kroner på aktivering i år Antallet af aktiverede er steget fra 30.000 i april sidste år til 46.000 i april i år, og statskassen bruger næsten ni milliarder kroner på aktivering i år.

I takt med at flere er kommet i aktivering, er kritikken taget til. Arbejdsløse muresvende har skullet kaste med æg i Ballerup, andre har skullet finde deres indre fugl, og senest har Politiken kunnet fortælle om en enlig mor, der blev sendt i aktivering på et bordel på Nørrebro.