Prisen på efteruddannelse stiger voldsomt for en særlig gruppe faglærte og ufaglærte arbejdere. Nemlig dem, som har en videregående uddannelse, som de bare ikke bruger. Det drejer sig ifølge erhvervsorganisationen DI om 155.000 eller næsten hver tiende af de i alt 1,7 millioner faglærte og ufaglærte. Regeringens genopretningsplan vil sætte en stopper for, at folk med en videregående uddannelse kan få tilskud fra det offentlige til at efteruddanne sig i for eksempel AMU-systemet.

Ville vælge efteruddannelse
Det betyder for eksempel, at vognmanden, der har ansat en præsteuddannet som buschauffør, ikke kan få tilskud til at opkvalificere ham. I dag ville et chaufførkursus på en erhvervsskole koste vognmanden 3.480 kroner, men fremover ryger prisen op på omkring 33.000 kroner.

»Det vil helt sikkert få nogle til at vælge ikke at sende folk med videregående uddannelser på kursus. Det vil skade både den, som ikke bliver opkvalificeret, og firmaet, der ikke får opdateret medarbejderen«, siger Inge Steen Mikkelsen, DI, der er overrasket over, at der er 155.000 højtuddannede i gruppen af ufaglærte og faglærte.

»Vi var godt klar, at der var en gruppe, men ikke at volumen var så stort. Det er problematisk, hvis en så stor gruppes kvalifikationer ikke bliver holdt ved lige både for virksomhederne, men også for samfundsøkonomien«, siger Inge Steen Mikkelsen.

Frygter højtuddannede mister fodfæste
Regeringen regner med at spare 250 millioner kroner ved at gøre uddannelserne dyrere for de 155.000. Og besparelsen vil i særlig grad ramme folk, der skal have certifikat til kørsel med gods, arbejde med fødevarer, svejsning eller opstilling af stilladser. DI forudser, at det kan ende med, at de »højtuddannede« arbejdere mister fodfæstet på arbejdsmarkedet.

»Virksomhedernes krav skifter over tid, så det er vigtigt, at alle medarbejdere har adgang til at blive efteruddannet. Hvis en gruppe er meget dyrere at sende på efteruddannelse, så er der en risiko for, at de ikke bliver efteruddannet og ender med at blive marginaliseret for til sidst at miste arbejdet og have svært at finde et nyt«, siger Inge Steen Mikkelsen.

Har allerede fået en uddannelse betalt Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er ked af, at prisen på efteruddannelse sættes op for de højtuddannede. »Men der er altså tale om en gruppe, som allerede har fået en uddannelse betalt af det offentlige. Og så skal vi huske på, at vi stadig har et vidt udbredt offentligt betalt efteruddannelsessystem. I mange andre lande må virksomhederne selv betale for efteruddannelse«, siger Tina Nedergaard, der efterlyser alternative forslag. »Vil arbejdsgiverne hellere have sat skatten op? Normalt argumenterer de for det modsatte«, siger hun. Giver administrativt bøvl