Østarbejderne er kommet i centrum ved årets forhandlinger om nye overenskomster. Det lykkedes byggearbejdernes organisationer og arbejdsgiverne at blive enige om strammere regler for østarbejdere på danske byggepladser. »Den virkelig anstødsdel i den aftale, der er lavet, er billig østeuropæisk arbejdskraft, som fører til social dumping inden for eksempelvis byggeriet«, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet. Forligsmanden offentliggjorde i går aftes sit mæglingsforslag, som der skal stemmes om de næste godt tre uger. Forslaget til toårige overenskomster hæver de laveste lønsatser med godt 1,25 procent i både 2012 og 2013, men i februar lå inflationen på 2,8 procent årligt. Men det er ikke det værste.
LÆS OGSÅ Antallet af østarbejdere i Danmark sætter rekord
»Der er stor bitterhed i 3F over østindsatsen, og ledelsen har sendt nogle negative signaler om resultatet af forhandlingerne«, siger professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
Strid om tredjepartsansvar
Byggearbejderne i 3F gik til forhandlingerne med et centralt krav om såkaldt tredjepartsansvar. Det betyder kort fortalt, at hovedentreprenøren sørger for, at maler, tømrer, elektriker og andre underleverandører også har overenskomst. Det krav vil arbejdsgiverne i Dansk Byggeri ikke acceptere.
»Østarbejderne kommer i øjeblikket ind i tusindvis. Vi har store firmaer, der stort set udelukkende bruger polakker, litauere og andre østeuropæere«, siger afdelingsformand Tue Tortzen fra 3F Frederiksborg, der anbefaler sine medlemmer at stemme nej til mæglingsforslaget.
»De store entreprenørfirmaer har overenskomst, men de overlader opgaverne til underleverandører, som ikke har overenskomst. På den måde slipper de i realiteten for mindstelønnen og andre af overenskomstens krav«, siger Tue Tortzen.
HK dropper nej-kampagne
Da forhandlingerne om nye overenskomster blev indledt i januar, indledte HK/Privat en millionkampagne, der krævede 50-procents reglen væk. Arbejdsmarkedsforskere forudså dengang, at netop HK-kravet var den alvorligste forhindring for at lave en aftale, som medlemmerne ville stemme ja til.
HK dropper nu kampagnen for et nej til uafstemningen. HK/Privats sektorbestyrelse har i stedet sagt ja til en smal lønaftale og små indrømmelser om den forkætrede 50-procents regel.
»Med de indrømmelser på 50-procents reglen, som vi har fået, og den historiske udvidelse af vores overenskomsters dækning op til kandidatniveau gør, at vi bør kvittere med et ja«, siger formand Simon Tøgern, HK/Privat. 50-procents reglen betyder kort fortalt, at mindst 50 procent af de potentielle HK’ere skal være medlem af HK, for at forbundet kan tegne overenskomst.
»Principielle indrømmelser«
Da der blev stemt om overenskomstaftalen i 2010, stemte 70 procent af 3F’erne ja, mens tre ud af fire HK’ere stemte nej til et overenskomstresultat, der ikke afskaffede 50-procents reglen.
Det samlede resultat blev et ja. Spørgsmålet er nu, om de menige HK’ere vil følge deres faglige lederes anbefaling og stemme ja til de »små indrømmelser«, som HK/Privat har fået. »Det er klart, at der er frustration over, at vi ikke kom af med 50-procents reglen, men vi har fået slået hul på den, så jeg tror, at medlemmerne vil følge sektorbestyrelsens flertal og stemme ja«, siger Simon Tøgern, der peger på, at HK/Privat blandt andet har fået ret til at udpege en HK-talsperson på arbejdspladser uden overenskomst. »Vi har også fået principielle indrømmelser. På industriens område har vi fået en principiel indrømmelse, hvor DI anerkender, at det er HK/Privat, der overenskomstdækker personale med mellemlang videregående uddannelse. På den måde har vi fået lukket ét af ’hullerne’ mellem de timelønnede grupper og funktionærerne«, uddyber Simon Tøgern, der vil kæmpe videre om to år for at få afskaffet 50-procents reglen. Forsker tror på ja
