En ny form for løntilskudsordning skal få landets mange små og mellemstore firmaer til at satse på nye produkter og arbejdsmetoder - og det skal bane vej for, at nyuddannede faglærte kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Kravet kommer fra LO og kaldes »interessant« af regeringen forud for dagens møde i trepartsforhandlingerne, hvor netop unge arbejdsløse faglærte og ufaglærte er nøgletema. Ideen kopierer videnpilotordningen for akademikere, hvor økonomer, jurister og andre højtuddannede kan komme ud i små og mellemstore virksomheder for at få dem til at vokse. »Vi forestiller os en ordning, så det bliver attraktivt for en virksomhed at få en nyuddannet håndværker med en form for tilskud, så den nyuddannede kan få det første job«, siger LO-formand Harald Børsting, der mener, at de unge ledige akademikere har stjålet billedet. »Der har været meget fokus på dem, og de har fået særordninger«, siger han. Forslag kaldes 'praksispiloter' LO kalder sit forslag for ’praksispiloter’, og det udgør blot et i et større udspil, som de har med til dagens møde om en trepartsaftale mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse. Godt 500 nyuddannede akademikere har været videnpiloter i virksomheder med mellem to og 100 ansatte. Og af dem har to ud af tre fået fast job. »Kan vi – inspireret af akademikerområdet – finde veje ind på arbejdsmarkedet for dem med en erhvervsfaglig uddannelse, så er det interessant«, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Regeringen og LO enige på forhånd Arbejdsløsheden blandt de unge mellem 25 og 29 år ligger på knap 10 procent. – mod 6,2 procent generelt. I 2008 var der ifølge regeringens egne tal knap 65.000 unge mellem 16 og 29 år på understøttelse, kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Nu er tallet over 100.000. Regeringen og LO har ifølge Politikens oplysninger en række ret ens forslag til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Der er tale om mere jobrotation, puljer mod langtidsledighed blandt faglærte og ufaglærte, som kunne komme fra ubrugte midler fra EU-fonde, og så at videreudvikle videnpilotordningen. LO ønsker også en garanti for praktikplads til de cirka 10.000 unge, der i øjeblikket mangler. De ufaglærte røg ud først Beskæftigelsesministeren er også stærkt optaget af de unge ufaglærte. »Mange var helt unge, da højkonjunkturen var på sit højeste. De kunne vade lige ind på en industriproduktion, en byggeplads eller i servicebranchen og få arbejde på deres glatte ansigt. Vi kan se, at så snart krisen begyndte, så røg de ufaglærte ud først«, siger Mette Frederiksen. Arbejdsgiverne vil ikke udtale sig Mens Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ikke ønsker at udtale sig, så forstår en arbejdsmarkedsforsker godt regeringens og fagbevægelsens fokus. »En trepartsaftale med uddannelsesgarantier til unge og håndfaste initiativer mod ungdomsarbejdsløshed kunne se godt ud over for fagbevægelsens medlemmer, mens et generelt uddannelsesløft for faglærte og ufaglærte – selv om det er vigtigt – virker noget mere diffust, når det skal forklares over for medlemmerne«, siger Søren Kai Andersen, centerleder på FAOS, Københavns Universitet. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Den stigende pensionsalder skaber en udvikling, mange næppe har tænkt til ende
-
Trumps handelskrig kan ende som en historisk milepæl
-
5.000 kroner for en dags fornøjelse: »Det er alle pengene værd«
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
AGF har formået det, mange Brøndby-fans sikkert misunder
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Klumme af Christian Jensen




























