En uddannelsesløn på godt 17.000 kroner om måneden - eller hvad der svarer til dagpenge - skal få faglærte arbejdere til at uddanne sig et par år ekstra. »Mange familier har indrettet sig, så de kan holde til, at den ene af parterne kommer på understøttelse, så det vil være et realistisk niveau«, siger Claus Jensen, der præsenterede ideen i går, da han blev valgt som formand på Metalkongressen i Aalborg.Der skal opbygges fonde Den nye formand forestiller sig at opbygge en slags fonde med bidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, som for eksempel metalarbejdere kan trække på, hvis de eksempelvis vil få lyst en længere uddannelse til maskinmester eller ingeniør. Formanden for de 120.000 metalarbejdere er nøglespiller, når der skal forhandles løn og arbejdsvilkår. Industriens overenskomster er retningsgivende for hele det private område, som igen smitter af på lønnen til de ansatte i kommuner, regioner og staten.
Mangel på højtuddannede teknikere
Det vil ifølge Claus Jensen have dramatiske konsekvenser, hvis det ikke lykkes at få hævet uddannelsesniveauet markant.
»Vi vil få en regulær mangel på højtuddannede teknikere i industrien. Det vil betyde, at der bliver flyttet job til udlandet, eller at der bliver et kæmpe lønpres fra dem, som har uddannelse«, siger Jensen.
Er positiv over for forslaget
Den øvrige fagbevægelse deler analysen og er positiv over for forslaget.
»Vi har længe arbejdet for et dobbelt uddannelsesløft, hvor ufaglærte bliver faglærte, og faglærte rykker et trin op ad uddannelsesstigen. En af de største udfordringer er, hvad folk skal leve af, mens de tager uddannelse. Det er den finansiering, som Metals nye formand nu kommer med et forslag til at løse«, siger LO-formand Harald Børsting, der havde emnet med til de forliste trepartsforhandlinger.
»Vi skal tage fat på den korte bane, så der bliver bedre muligheder for at tage efteruddannelse allerede nu. Meget efteruddannelse foregår om aftenen og i weekenderne og er belagt med voldsomme afgifter. Der skal tages fat i problematikken ved finanslovsforhandlingerne i år og ved næste overenskomstforhandlinger i 2014«, siger Børsting.
Svaret på globaliseringen er mere uddannelse
En arbejdsmarkedsforsker deler analysen af, at svaret på globaliseringen er mere uddannelse.
»Der er allerede forsvundet meget industri fra Danmark, så der er en fælles interesse i mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og samfundet at bevare industriproduktion«, siger centerleder Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet.
Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Dansk Industri, og undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere forslaget, men regeringspartiet SF tager godt imod tankerne.
»Det er visionære tanker, og det er flot, at lønmodtagerne selv vil være med til at betale, så må vi se, hvad staten kan bidrage med, men det er trange tider«, siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
