Det ligner en lille revolution:
Hvor antallet af dårlige betalere er steget støt fra 2007 til 2013, så viser spritnye tal for 2014, at kurven nu er knækket.
»Det er et meget overraskende fald i antallet af dårlige betalere, som vi ikke har set komme. Meget tyder på, at danskerne har mere styr på deres økonomi«, siger Frank Papsø, der er nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i kreditoplysningsbureauet Experian, som står bag det berygtede RKI-register.
Konkret er antallet af dårlige betalere vokset uafbrudt fra rundt regnet 185.000 tilbage i 2007 til 233.000 personer i 2013. Men i løbet af sidste år er tallet altså dykket for første gang, så der nu er 1.222 færre personer, der er registreret som dårlige betalere.
LÆS MERE Danskerne kan ikke betale deres gæld
Selv om faldet er begrænset, så er der tale om et symbolsk vendepunkt, der meget vel kan bide sig fast, siger Frank Papsø.
»Vi vurderer, at udviklingen fortsætter. I hvert fald kan vi ikke få øje på noget, der skulle gøre, at det går den anden vej igen«, siger han.
Den samlede gæld falder også
Ikke blot falder antallet af registrerede personer for første gang siden finanskrisens indtog. Det samme er tilfældet for den samlede gæld hos de dårlige betalere.
I perioden 2007 til 2013 voksede gælden stødt med indtil flere milliarder kroner årligt, og hos Experian havde man egentlig regnet med, at den også i det forgangne år ville vokse med et sted i omegnen af 700-800 millioner kroner.
Derfor var det især på det punkt lidt af en overraskelse, da tallene for 2014 pludselig viste, at de dårlige betalere har høvlet 108 millioner kroner af den samlede bunke gæld. Selv om faldet også her er begrænset, når man tager den samlede gæld på knap 17 milliarder kroner i betragtning, så vækker udviklingen både glæde og forbavselse i Experian.
»Det er mildt sagt lidt af en overraskelse, som vi slet ikke havde set komme, selv om vi løbende hen over året følger antallet af indberetninger«, siger Frank Papsø.
Nordea: En afgørende vendning
Hos den nordiske finanskoncern Nordea har forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen haft lejlighed til at studere de nye tal, som hun kalder for et privatøkonomisk vendepunkt, der gør det svært at bevare pessimismen. Tilmed kan hun berette, at flere andre tal viser lignende, positive tendenser.
»De nye tal bekræfter vores egen fornemmelse af, at det går i den rigtige retning. Det sker ikke i lyntempo, men retningen er klar. Og når jeg er overbevist om, at det her er en afgørende vending, er det fordi vi kan se tendensen på en række andre områder også: Vi kan se, at ledigheden har været faldende i hele 2014, og vi kan se at antallet af tvangsauktioner falder. Oven i det har vi selv igen i år spurgt danskerne, om de synes, de har styr på privatøkonomien. Og det har flere end tidligere«, siger hun.
Danskerne er for fattige til at få eftergivet gældMens der i snit blev bekendtgjort 15 tvangsauktioner per dag i 2010 blev der kun bekendtgjort 10 tvangsauktioner per dag sidste år.
Muligt tegn på bedre samfundsøkonomi
Det bemækelsesværige knæk på kurven over dårlige betalere kan da også meget vel være et udtryk for en generel bedring i samfundsøkonomien, siger professor i finansiering Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
»Antallet af dårlige betalere steg kraftigt efterhånden som finanskrisen bed sig fast. Nu kan vi håbe på, at det lille fald er et udtryk for en bedring i samfundsøkonomien«, siger han.
Også den øgede fokus på gæld i medier og andre steder i det offentlige rum kan have en effekt, mener Carsten Tanggaard, der foruden at være professor også er formand for Penge- og Pensionspanelet, som Erhvervs- og vækstministeriet nedsatte i 2007 for at styrke forbrugernes viden om og interesse for finansielle forhold.
»I de seneste år har der været en meget stor fokus på gæld. Det er nok en af forklaringerne på den positive udvikling«, siger han.
Forklaringerne fra både Experian og Nordea er plausible, mener også professor i finansiering Michael Møller fra handelshøjskolen CBS i København, der i 2009 udgav den privatøkonomiske bog ’Din Økonomi’. Møller tør dog ikke lægge sig fast på en bestemt forklaring.
»Det kan betyde bedre generel økonomi, det kan betyde, at husholdninger er blevet mere forsigtige, det kan betyde, at långiverne er blevet mere forsigtige«, siger CBS-professoren.
LÆS OGSÅ Bopæl afgør eftergivelse af gæld
I procent er det godt 5 procent af befolkningen, der er registreret som dårlige betalere. De skylder i alt 16,8 milliarder kroner. Ifølge Experian skal gælden ned på cirka 8 milliarder, før det er forsvarligt for en lille økonomi som den danske.
fortsæt med at læse
