EU skal bare blande sig uden om, hvordan vi sikrer mindsteløn og ordentlige arbejdsforhold i Skandinavien. Punktum. Sådan opfatter arbejdsmarkedets parter i både Danmark og Sverige den anbefaling, som EF-domstolens generaladvokat i dag har givet i en stærkt principiel sag om faglig aktion mod udenlandske firmaer. »Vi har hele tiden sagt, at det her slet ikke burde være en sag for EU«, siger LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger til politiken.dk. »Det er utrolig vigtigt, at generaladvokaten ikke anbefaler noget, der på nogen måde truer med at udhule vores ret til at forsvare vore kollektive overenskomster«, siger hun. Ensartede svenske og danske regler Først senere på året falder der dom i den såkaldte Vaxholm-sag, men dommerne følger som regel generaladvokatens udtalelse. Dansk fagbevægelse er lettet over udviklingen i den svenske sag, fordi Danmarks og Sveriges regler for kollektive aftaler ligner hinanden så meget. En entreprenør fra Letland har lagt sag an mod svenske fagforbund ved EF-domstolen, fordi de i 2004 blokerede et byggeri nær Stockholm i protest mod, at den lettiske arbejdsgiver ikke ville betale mindstelønnen. Blokader og strejker stadig et middel Men nu vurderer domstolens generaladvokat, at EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed ’ikke er til hinder for’, at fagforeninger bruger blokade eller andre kollektive kampskridt for at tvinge udenlandske arbejdsgivere til at overholde overenskomsten. Generaladvokaten understreger dog, at de kollektive kampskridt »skal være begrundet i formål af almen interesse, såsom beskyttelse af arbejdstagerne og kampen mod social dumping«, som der står i anbefalingen. Det svenske byggearbejderforbund, som står under anklage i sagen, kalder udtalelsen »ufatteligt positiv«, som forbundsformand Gunnar Ericson formulerer det. »Det betyder, at vi kan kræve af udenlandske firmaer, at de overholder Sveriges kollektive lønaftaler«, siger han ifølge Reuters. Dansk model trues ikke Også i Danmark betegner formanden for bygge- og anlægssektorens BAT-kartel, Gunde Odgaard, det som en »pure frifindelse af vores ret til at strejke«, hvis dommerne følger generaladvokatens anbefaling. Dansk Metal understreger, at sagen kan få meget stor principiel betydning. »Den beviser, hvad vi hele tiden har sagt: At vi sagtens kan være med i EU, og få en masse ud af det, uden at den danske model på nogen måde bliver truet«, siger Dansk Metals EU-chef, Jens Boe Andersen. Arbejdsgivere er også tilfredse Også på arbejdsgiversiden bliver nyheden modtaget med tilfredshed. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) håber, at den endelige dom vil give »arbejdsro« til parterne i Danmark, mens brancheorganisationen Dansk Erhverv glæder sig over udsigten til klare spilleregler: »Det afgørende er, at udenlandske virksomheder får samme vilkår som danske og dermed kan konkurrere på lige vilkår i Danmark. Hvis der ikke kunne konfliktes mod udenlandske virksomheder, så ville det være en bombe under den danske aftalemodel. Det er i alles interesse med lige vilkår«, siger overenskomstchef Morten Schønning Madsen.