Et lettelsens suk breder sig her til morgen i både dansk og svensk fagbevægelse.

Det skyldes, at et meget principielt angreb mod den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel nu synes afværget. En entreprenør fra Letland har lagt sag an mod svenske fagforbund ved EF-domstolen, fordi de i 2004 blokerede et byggeri nær Stockholm i protest mod, at den lettiske arbejdsgiver ikke ville betale mindstelønnen. Vigtigt fingerpeg Men nu vurderer domstolens generaladvokat, at EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed »ikke er til hinder for«, at fagforeninger bruger blokade eller andre kollektive kampskridt for at tvinge udenlandske arbejdsgivere til at overholde overenskomsten. Den endelige dom i den såkaldte Vaxholm-sag falder først senere på året, men generaladvokatens forslag til afgørelse er som regel et meget vigtigt fingerpeg om dommernes holdning. Udtalelsen fra Luxembourg er meget vigtig også for dansk fagbevægelse, og LO følger sagen tæt, fordi de danske aftaleregler ligner de svenske så meget. Danmark og Sverige er de eneste EU-lande, hvor grundvilkårene på arbejdsmarkedet fastsættes ved frivillige aftaler mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer - og ikke ved lov. Konflikt mellem nye og gamle Derfor har den svenske arbejdsret bedt EF-domstolen om at afklare, hvorvidt Sveriges overenskomster giver fagbevægelsen lov til at bruge konfliktretten mod et firma, der er baseret i et andet medlemsland. Sagen er også et sammenstød mellem gamle og nye EU-lande, fordi regeringerne i Estland, Letland, Tjekkiet og Polen støtter det lettiske firma Lavals anklager. Østlandene mener, at den svenske fagbevægelse - støttet af Sveriges regering - forhindrer deres firmaer i at sælge billige tjenesteydelser rundt omkring i EU, for eksempel i byggebranchen. Dermed har Vaxholm-sagen en klar parallel til debatten om østarbejdere i Danmark, hvor der også har været diskussion om hvilke regler, der skal gælde.