Da pressechefen i Bank of England ved en fejl kom til at udsende en mail til medierne om, at centralbanken i hemmelighed sad og regnede på, hvad en britisk udtræden af EU ville betyde, opstod der hurtigt spekulationer om, at episoden ville koste ham jobbet.
Men her, tre uger efter bommerten, er det ikke pressechefen, der blevet ofret, men derimod et redskab i mailsystemet: Den såkaldte ’autoudfyld’-funktion er nemlig blevet pillet ud af Bank of Englands interne mailsystem.




























