Bill Gates taler med 100 kilometer i timen. Verdens rigeste mand har travlt, og mens en sort vogn står med motoren kørende og venter på ham udenfor, gør han i hast rede for sine tanker om, hvordan regeringer og investorer hurtigst muligt bør kaste sig ind i bestræbelserne på at udvikle nye energikilder.
Mangemilliardæren, der grundlagde Microsoft og nu er en af de mest profilerede filantroper i verden, siger, at der er brug for et »mirakel« i stil med opfindelsen af automobilen, hvis man skal undgå en farlig stigning i verdens temperaturer og forebygge katastrofale klimaforandringer.




























