Assuranceforeningen Skulds kritiske rapport om de store sikkerhedsmæssige mangler på ’Scandinavian Star’, hvor 159 mennesker for 25 år siden omkom efter en mordbrand, er forsvundet fra selskabets arkiver.
Den erkendelse er Skulds ledelse kommet frem til efter en intern undersøgelse på selskabets kontorer i København og Oslo. Selskabets administrerende direktør Ståle Hansen understreger dog, at selskabet fortsat vil gøre alt for at hjælpe norsk politi i efterforskningen.




























