Det meste af Sjælland og Sydjylland er aldrig kommet sig efter finanskrisen. Derimod har en række store byer som København, Aarhus og Aalborg rystet den af sig på få år.
Det er blandt de ting, der fremgår af et nyt danmarkskort over ti års økonomisk udvikling. Kortet er skabt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ved at gennemgå de tal for familiernes nettoformuer, som Danmarks Statistik offentliggjorde for to uger siden.


























