Politiken torsdag: År 2000 blev et afgørende vendepunkt for økonomien i Politikens Hus. Bestyrelsen for Politiken-koncernen kunne i går offentliggøre et regnskab, der viste en forbedring i resultatet på 120 millioner kroner. »Vi er glade for at kunne præsentere koncernens hidtil bedste resultat med et overskud før skat på 59 millioner kroner mod et underskud i 1999 på 61 millioner kroner. Det er i sig selv godt, men vi skal arbejde for, at det bliver bedre«, siger administrerende direktør Lars Henrik Munch fra Politikens Hus. Lars Henrik Munch vil arbejde for, at en virksomhed med en omsætning på 1,6 milliarder kroner kommer til at tjene noget nær det dobbelte: »Det er vigtigt, at vi har noget at stå imod med, og det er vigtigt, at vi har penge til at udvikle koncernen med«, siger han. Lars Henrik Munchs filosofi er, at Politikens Hus både skal træde på speederen og bremsen. Umiddelbart betyder det, at virksomheden ikke ville flytte sig ud af stedet: »Men det er ikke tilfældet. Vi bliver nemlig nødt til at mestre kunsten både at kunne holde igen med omkostningerne samtidig med, at vi satser på nye ideer,« siger direktøren. For at gøre omkostningerne i koncernen synlige, opdelte direktionen koncernen i selvstændige resultatcentre med det formål at få både indtægter og omkostninger synlige. »Det er det, der nu bærer frugt«, konstatere Lars Henrik Munch. Den koncentrerede omkostningsstyring har medført fortsat høje engangsudgifter til fratrædelsesordninger. Det kostede koncernen 28 millioner kroner i år 2000: »Det er hårdt at sige farvel til medarbejdere, men det er nødvendigt hele tiden at være omkostningsbevidste og udelukkende satse på det, vi mener, vi er gode til«, siger Lars Henrik Munch. »Vi satser primært på vores to aviser, Politiken og Ekstra Bladet. De er vores varemærker og er grundlaget og udgangspunktet for vores udvikling. Vi vil være en del af mediemarkedet i bred forstand, og den langsigtede vision er, at vi er med inden for alle områder: aviser, tv, radio, bøger, Internet og magasiner«, siger han. Lars Henrik Munch erkender, at Politikens Hus ikke kan løfte alle opgaver selv, men nødvendigvis må indgå forskellige alliancer. Senest har koncernen budt på den 4. landsdækkende radiokanal i samarbejde med Jyllands-Posten og Berlingske. Ifølge direktøren undersøger koncernen løbende 15-20 nye medieprojekter. De fleste bliver ikke til noget, men det er vigtigt for udviklingen af et mediehus, at alle ideer afprøves. Overskud på begge aviser Regnskabet for år 2000 viser, at Ekstra Bladet trods vigende oplag fortsat er største bidragsyder til fællesøkonomien med et overskud og blandt de mest indtjenende dagblade i Danmark. Politiken Lokalaviser giver også et stort bidrag til fælleskassen. Avisen Politiken har forbedret sig markant i forhold til tidligere år og landede i et mindre underskud, der var væsentlig bedre end budgetteret. Ifølge Lars Henrik Munch forventes det, at dagbladet Politiken vil give et mindre overskud i år 2001. Samlet set regner koncernchefen med et resultat i 2001 på samme niveau som i år 2000. Bestyrelsen foreslår, at der udbetales udbytte på 12 procent til aktionærerne. De eneste aktionærer med mere end fem procent er Politiken-fonden og Ellen Hørups Fond.