Politiken lørdag: Danske arbejdsløse har det rigtig godt. Sammenlignet med andre europæere uden job har de den højeste livskvalitet i EU. Det viser en ny, stor europæisk undersøgelse. Forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet har leveret materiale og analyser til undersøgelsen. Han siger: »Der er ingen tvivl om, at det danske arbejdsløshedssystem er ganske godt sammenlignet med andre lande«. Undersøgelsen har målt, hvor godt langtidsledige både på dagpenge og kontanthjælp har det økonomisk og socialt, og om de føler sig brændemærkede af arbejdsløsheden. På alle punkter scorer Danmark ret højt. For selvom de ikke får specielt mange penge at leve for, set i forhold til resten af EU, så er det mest ufaglærte og lavtbetalte mennesker, der rammes af arbejdsløshed. Deres indtægtsnedgang dækker staten ret godt. Samtidig få de pengene i ret lang tid. Sådan er det ikke i størstedelen af EU, og det får forfatterne af undersøgelsen til at konkludere, at Danmark har haft »forbløffende succes« med hensyn til at nedbringe niveauet af økonomisk nødlidende arbejdsløse. Faktisk har Danmark færrest ledige under fattigdomsgrænsen. Ledige uden skyld I alle lande føler arbejdsløse, at deres livskvalitet er dårligere end dem med arbejde. Men i Danmark er følelsen ikke så kraftig. Det skyldes, at perioderne uden arbejde her er ret korte, og at arbejdsløsheden, da tallene til undersøgelsen blev samlet ind, havde været her længe. »Så det er ikke så stigmatiserende at være ledig i Danmark«, siger Niels Ploug. Samtidig har staten ansvaret for forsørgelsen af arbejdsløse i Danmark. I nogle sydeuropæiske lande er det familiens ansvar. Derfor kan danske ledige nogle gange med rette sige, at det er samfundets skyld. »Det er også almindelig anerkendt her, at arbejdsløshed også kan skyldes konjunkturer eller uheldige omstændigheder, så det ikke kun er den lediges skyld«, siger Niels Ploug. Socialt set er det ikke specielt udstødende at være arbejdsløs i Danmark. Hver tredje danske arbejdsløse taler med sin nabo de fleste dage. Kun 19 procent af de hollandske arbejdsløse slog en sludder af med naboen mod knap halvdelen af italienerne. »Selvom vi ikke strømmer over med følelser, så viser vores faktiske adfærd noget andet. I øvrigt er her også en foreningskultur«, siger Niels Ploug. For overraskende var det sociale liv for arbejdsløse i Nordeuropa stærkere end i syd. 59 procent af de arbejdsløse deltog i en eller anden form for klub eller organisation, mens det kun drejede sig om 18 procent i Italien. Resultaterne får imidlertid ikke formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige, Erling Frederiksen, til at synes, at det danske system er godt. Han mener, problemet i Danmark er systemets vilkårlighed - og det måler undersøgelsen ikke. Niels Ploug medgiver, at danske arbejdsløse stadig har noget at klage over. »De kan da klage over at de ikke har noget arbejde. Systemet er jo bygget op over, at de ikke skulle have så meget andet at klage over. Det er et problem for den enkelte, men også for samfundet, for det er produktionen, vi lever af«, siger han.