Miljø- og energiminister Svend Auken (S) udtrykker tilfredshed med Højesterets afgørelse i Prom-sagen. Til gengæld kritiserer professor i miljøret ved Københavns Universitet, dr. jur. Peter Pagh, Højesteret for ikke at udstikke en klar rettesnor for, hvornår et selskab bag en virksomhed hæfter for tidligere modtagne miljøpåbud. Højesteret idømte torsdag middag den tidligere Prom-direktør Henrik Prom en betinget frihedsstraf på 40 dages hæfte samt en tillægsbøde på 300.000 kroner for miljøsvineri på Prom-familiens fabrik på Sydsjælland. Dommen er en stadfæstelse af en tidligere dom fra Østre Landsret. Ministeren vil nu tage kontakt til Storstrøms Amt, der forleden bebudede en erstatningssag mod Prom-familien, efter at myndighederne siden tvangslukningen af fabrikken i 1997 har brugt godt 18 millioner kroner på at rydde op i godt 3400 ton giftigt kemikalieaffald. Tvangslukningen skete efter, at først ét selskab bag kemikaliefabrikken og dernæst et andet nægtede at efterleve en række påbud fra Storstrøms Amt om at fjerne det giftige affald. Og netop påbudene og forpligtelsen til at leve op til dem, når et nyt selskab overtager en virksomhed, har været det kildne punkt i Prom-sagen. Og på det meget centrale område mener professor i miljøret, dr. jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet, at Højesteretsdommen er "temmelig uklar". »Højesteret har ikke haft nogen heldig hånd. Det fremgår ikke klart af dommen, hvad den bygger på. Det er uheldigt, for dermed får man ikke et klart signal om, hvornår man hæfter for et påbud, der allerede ligger, når man overtager en virksomhed. Det kan ikke være rimeligt, for der er i høj grad tale om et hverdagsproblem«, siger Peter Pagh.