Politiken lørdag: Landbrugets topfigur, Peter Gæmelke, mener ikke, at stråforkortere har noget at gøre på danskernes tallerkner. »Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil have stråforkorterne helt væk fra menneskeføde«, siger Peter Gæmelke. I øjeblikket har en række landmænd indgået kontrakter om ikke at bruge sprøjtemidlet Roundup og stråforkortere på deres marker. Derved får de en merpris, men disse kontraktproduktioner udgør stadig kun en lille del af melet på de store danske møllerier. På den største, Cerealia, der sidder på over halvdelen af markedet, er det således kun omkring en tredjedel af melet og grynet, der er lavet i stråforkortningsfrie kontraktproduktioner. »Landmændene vil gerne afsætte endnu mere kontraktproduceret brødkorn. Men det er hos møllerne, at viljen mangler til at indgå kontrakten«, siger Gæmelke. Han kan godt se, at det ser mærkeligt ud, at landmanden ikke bør bruge sit korn til grisefoder, men gerne må sælge det videre til grovvareselskabet, der igen sælger det visere til brødmelsproduktion på et mølleri. Men mistanken om skadevirkninger bør også komme forbrugerne til gode, mener ahn »Vi kunne godt være klarere i talen. Men sagen er helt klart den, at vi ikke synes, at stråforkortere bør bruges i brødkorn«, siger han. At stråforkortningsfrit mel ender hos forbrugerne er en beslutning, der træffes på mølle-koncernerne, mener han. Formanden for Foreningen af Danske Handelsmøller, direktør i Cerealia Danmark, Erik Würtz Knudsen, siger, at markedet selv er ved at fjerne stråforkorterne fra produkterne. »Det er markedet, der bestemmer, hvilke produkter vi tilbyder. Og der er en helt klar tendens til, at der er færre og færre, der vil have sprøjtede varer. 8 procent af vores produkter er økologiske, 25-30 procent er kontraktproduktioner, der er garanteret fri for stråforkortere. Resten kontrolleres ikke for brugen af stråforkortere, men trenden er klart, at den del bliver mindre«, siger han. Mistanken mod stråforkorter blev for alvor genstand for offentlig debat i årene omkring 1990. En undersøgelse af svin på Statens Husdyrbrug i Foulum viste, at søerne fik færre og mindre grise og havde drægtigheds- problemer, når de blev fodret med stråforkortet korn og halm. Det fik daværende miljøminister Lone Dybkjær til at forbyde stråforkorterne, men forbudet blev underkendt i miljøankenævnet, der fandt huller i forskningsprocessen. Ud over de økologiske produkter garanterer en række danske fødevarevirksomheder allerede, at produkterne er stråforkortningsfri - blandt andet brødindustrien Schulstad. »Vi har udarbejdet et kompliceret kontrolsystem for at kunne garantere, at vi ikke har indhold af stråforkortere i vores brød. Det er et miljøtiltag, som flere af vores kunder ønskede, og derfor har vi brugt mange kræfter på at holde stråforkortere ude af vores brød«, siger Lotte Gerup, kvalitetschef i Schulstad.