Politiken torsdag: Er det en succeshistorie, når staten har brugt 60 millioner kroner på at beskytte Tøndermarsken - samtidig med at antallet af rugende fugle er styrtdykket? Det afhænger af, om man spørger miljøminister Svend Auken (S) eller partifællen, fødevareminister Ritt Bjerregaard. Svend Auken kalder statens indsats i området »en stor succes, fordi området blev reddet«, mens Ritt Bjerregaard har et andet syn på tingene: »Jeg er ikke enig. Jeg synes, at vi er vidne til en fiasko«, siger hun. Dansk Ornitologisk Forening påpeger i en ny rapport, at 13 års statsbetalt naturbeskyttelse er slået fejl. Fuglene er væk, området er drænet, og Tøndermarsken har det værre end nogensinde, mener foreningen. Også formanden for Folketingets Miljøudvalg, Jørn Jespersen fra SF, er stærkt kritisk og tager afstand fra en ny støtteordning, der vil give landmændene i området op mod 43 millioner kroner over fem år for at lade området blive mere fugtigt og tiltrække fugle. Jubeloptimisme »Man skal være en ualmindeligt stor jubeloptimist for at kalde støtteordningen til Tøndermarsken en succes, som Svend Auken gør. Han har ikke løst den stillede opgave - så enkelt er det. Man har postet 60 millioner skatteyderbetalte kroner i projektet uden at få noget for pengene, og nu vil man så yde mere støtte«, siger Jørn Jespersen, der har bebudet en forespørgselsdebat om marsken i Folketinget. Ministrene er ansvarlige for hver sit område i marsken: Det yderste område mod havet, Margrethekog, opstod, da man byggede et fremskudt dige. Arealet ejes af staten og private og administreres gennem Ritt Bjerregaards fødevareministerium. Det inderste, gamle område, hvor miljøproblemerne er meget større, er privatejet og Miljøministeriets ansvarsområde. Succeshistorie Men kritikerne glemmer, at området var truet, da man for 13 år siden indførte statsstøtten, påpeger Svend Auken. »Når jeg taler om en succeshistorie, er det, fordi at det er lykkedes at bevare det enestående marsklandskab. Havde vi ikke lavet reglerne i 1988, ville det hele være blevet pløjet op, og et fantastisk natur- og kulturområde ville være forsvundet. Vi har nu en enestående flora i området, men det er da sandt, at tilbagegangen i rugefugle desværre er fortsat. Det kan man med rette kritisere, og det skal vi have gjort noget ved, men det er ikke fair at kritisere indsatsen generelt. Vi reddede marsken«, siger Svend Auken. Han venter, at den nye frivillige støtteordning, hvor landmændene kan få op til 3.250 kroner om året pr. hektar for at lade vandet stige på området, vil gavne fuglelivet. »Vi skal huske, at landmændene har fået penge for at bevare området - ikke for at lade vandet stige. Der er stor tilslutning til den frivillige ordning, som foreløbig løber i fem år, og den skal nok have sin virkning«, siger Svend Auken. Hans kollega, Ritt Bjerregaard, er ikke nær så optimistisk. »Udviklingen i vores del af området, Margrethekog, har været yderst positiv, fordi vores folk på Jordfordelingskontoret i Tønder har talt sig til rette med landmændene i området. Jeg har det fint med, at offentlig støtte kan komme på tale, men efter min mening skal man da i langt højere grad bruge vores erfaringer og forhandle sig frem uden nødvendigvis at bruge en masse penge. Og jeg er enig med de sagkyndige, som har peget på, at fem år er for kort en periode, hvis det skal have nogen effekt«, siger Ritt Bjerregaard. Svend Auken ønsker ikke at kommentere Ritt Bjerregaards synspunkter.